It-giganter forpligter sig til dansk energimærkning

Danskerne skal lære at købe energieffektive computere og skærme. Fem leverandører og Elsparefonden vil nu gøre det lettere at vælge strømbesparende it-udstyr.

Fem af de største it-leverandører har indgået en frivillig aftale med Elsparefonden, IT-Brancheforeningen og SKI om at målrette størstedelen af deres markedsføringsbudget på energieffektive computere og skærme. Ifølge Elsparefonden vil en ændret indkøbspolitik i Danmark kunne medføre en samlet besparelse i elforbruget på 150 millioner kroner over en treårig periode.

De fem producenter der har underskrevet den frivillige aftale er Apple, Dell, Fujitsu Siemens Computers, Hewlett-Packard og IBM. De forpligter sig bl.a. til at oplyse om deres produkters elforbrug, finde en fælles måde til at angive elforbrugsdata og bidrage med oplysninger til Elsparefondens positivliste.

Oversigt på vej
Samtidig forpligter Elsparefonden sig til at finansiere en informationskampagne, der skal oplyse forbrugerne om betydningen af energieffektive computere. Desuden skal Elsparefonden udarbejde en oversigt over produkter som overholder kravene i aftalen.

»Elsparefonden er sat i verden for at spare strøm og udvikle nye virkemidler. Men da det i sidste ende er forbrugerne, der skal vælge i et til tider uoverskueligt marked, er det lidt af en drømmesituation, at udbudssiden nu vil indføre en frivillig mærkningsordning og aktivt markedsføre de mest energieffektive produkter,« siger Göran Wilke, der er sekretariatschef hos Elsparefonden.

Spar: 30-40 procent
IT-Brancheforeningen henviser til at driftsomkostningerne spiller en stor rolle ved indkøb af it-udstyr. Lavenergi-computere bruger op til 30-40 pct. mindre strøm end de mest energitunge modeller.

»Det er vigtigt ikke kun at fokusere på anskaffelsesprisen, men i lige så høj grad på de afledte driftsomkostninger. Med denne frivillige aftale viser it-branchen, at den er både fremsynet, markedsorienteret og villig til at gøre en indsats for at sikre forbrugerne en årlig besparelse på de afledte driftsomkostninger - i dette tilfælde elregningen,« siger Jakob Lyngsø, adm. direktør i IT-Brancheforeningen.

Informationskampagnen skal starte i slutningen af næste måned og fortsætte til næste år. Leverandørerne skal senest den 31. december i år opfylde deres forpligtelser i aftalen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere