Forbes: Google-stiftere blandt Amerikas rigeste

Sergey Brin og Larry Page har opnået plads 31 på Forbes' liste over de rigeste amerikanere.

Den seneste opgørelse over de 400 rigeste amerikanere fra finansbladet Forbes viser at Microsoft-grundlægger Bill Gates for 11. gang ligger i spidsen med en anslået personlig formue på 48 milliarder dollar.

Blandt de 45 nytilkomne på listen er Google-stifterne Sergey Brin og Larry Page, som efter firmaets børsnotering hver har en personlig formue på fire milliarder dollar. Det rækker til en 31. plads på listen. Brin er med sine 31 år den yngste under de superrige amerikanere.

Listen domineres af it-milliardærer som Paul Allen (20 mia. dollar), Michael Dell (14,2 mia. dollar) og Larry Ellison (13,7 mia. dollar).

Amazon-chef Jeff Bezos har mistet 800 millioner dollar siden den sidste opgørelse og er kåret som årets største taber. Disneys Michael Eisner er helt røget ud af listen.

Den største vinder er forretningsmanden Steve Wynn, som har fordoblet sin formue fra 650 millioner dollar til 1,3 mia. dollar og dermed er sprunget fra plads 377 til plads 215.

Blandt de 400 rigeste amerikanere på listen er 313 milliardærer. Deres samlede formue udgør mere end 1.000 milliarder dollar.

51 kvinder er med på listen i år. På plads 400 ligger Teresa Heinz Kerry, hustru til præsidentkandidaten John Kerry, med en personlig formue på 750 millioner dollar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere