Dell vil standardisere lithium-batterier

Efter tilbagekaldelsen af 4,1 millioner notebook-batterier efterlyser Dell og Lenovo nu nye standarder for lithium-batterier.

Dell måtte forleden tilbagekalde 4,1 millioner notebook-batterier på grund af brandfare. Det har nu fået Dell og Lenovo til at henvende sig til industrikonsortiet IPC (tidl. Institute of Interconnecting and Packaging Electronic Circuits) for at få udarbejdet nye standarder for fremstilling, ydelse og sikkerhed i lithium-batterier.

I en meddelelse fortæller IPC, at konsortiet allerede i længere tid har arbejdet på nye standarder for produktion af lithium-batterier. IPC håber nu at støtten fra Dell og Lenovo kan fremskynde processen.

Det første skridt er en teknisk konference, der skal holdes i midten af september i San Jose midt i Silicon Valley.

IPC fortæller dog ikke, om standardiseringen samtidig vil betyde, at notebook-køberne ikke længere er bundet til at købe batterier fra samme producent. Det kunne føre til billigere batterier og dermed også billigere bærbare computere.

I mellemtiden er det kommet frem, at de fejlbehæftede Sony-batterier i de 4,1 millioner Dell-computere muligvis var forurenet med metalpartikler, hvilket kunne tyde på fejl i produktionen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere