Nordisk reparatør overtager Anovo-værksted

Strax Danmark har købt dele af det konkursramte pc-reparatør Anovo og satser på at overtage garantiforpligtelserne overfor tusindvis af kunder.

Kunderne hos konkursramte pc-reparatør Anovo har endelig fået et nummer at ringe på, hvis deres udstyr bryder sammen.

Den nordiske servicegruppe Strax har købt Anovos værksted og lagerbeholdning, og virksomheden har ansat 23 af de tidligere Anovo-medarbejdere.

- Vi er klar til at overtage de opgaver, der venter på at blive løst, men for os drejer det sig i første omgang om at få aftaler på plads med alle de store pc-producenter, så vi overtager garantiforpligtelserne efter Anovo, siger administrerende direktør hos Strax, Ole L. Jensen.

Han ønsker ikke at oplyse, hvor meget Strax har betalt kurator for Anovo-værkstedet, men ifølge tidligere medarbejdere, der ønsker at forblive anonyme, var varelageret næsten lig nul, da Anovo gik konkurs.

Tidligere brunvarer

Strax Danmark har tidligere udelukkende serviceret forbrugerelektronik såsom radio-tv, video og kameraer, men for at sikre tilstrækkelig volumen har virksomheden valgt at gå ind i markedet for reparation af IT-udstyr.

- Vi er klar over, at det marked konsoliderer, og den situation er ikke ny for os. I den branche, vi kommer fra, er der typisk et værksted om dagen, der lukker, mens vi formår at opkøbe. Den samme strategi er nødvendig, hvis man vil ind på et nyt marked, og vi forhandler allerede om at købe endnu en service-virksomhed, siger Ole L. Jensen.

Han skyder på, at Anovo-resterne vil forøge omsætningen i hans eksisterende forretning med omkring 20 procent, men vil ikke konkretisere, hvad det betyder i kroner.

120 mand i Danmark

Anovos helt store kunde inden konkursen var WM-data, der har outsourcet hele sin service-afdeling. Men inden Strax kom med et acceptabelt købstilbud, havde den store konkurrent, Servicegruppen, overtaget WM-data-ordren.

- Vi ville gerne have haft så stor en kunde som WM-data, men vi kan også klare os uden, siger Ole L. Jensen.

Strax Danmark er en del af Strax Nordic, der har selskaber i hele Norden, og virksomheden er ejet af den hollandske koncern Thorn.

Tidligere var Strax en del af udlejningsselskabet D:E:R, men den er i dag skilt ud i et selvstændigt selskab, der tæller omkring 400 medarbejdere, heraf 120 i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere