Fra i morgen tidlig er der mulighed for at gøre en god handel hos Merlin i et klassisk »Alt skal væk« - udsalg. Det oplyser Elbodans kommunikationsdirektør Lone Ryg Olsen.
Gennem længere tid har butikshylderne i Merlin været meget tyndt besat på grund af kædens voldsomme likviditetsproblemer, og fra tirsdag morgen rydder Merlin hylderne og sætter priserne ned med op til 75 procent.
Når Merlin-butikkerne er tømt, er det meningen, at butikkerne igen skal fyldes op med varer, der bliver betalt af de nye ejere i Elbodan.
De nye ejere forventer at lukke cirka en tredjedel af de nuværende Merlin-butikker.