Telia og Telmore løber med mobilkunderne

Mens de fleste mobilselskaber koncentrerer sig om at tjene penge frem for at skaffe nye kunder, så tordner Telia og Telmore videre i overhalingsbanen, viser tal fra IT- og Telestyrelsen.

Telia og Telmore løber med hovedparten af de nye mobilkunder, der kommer på markedet. Det viser en dugfriskt statistik fra IT- og Telestyrelsen over det danske telemarked i årets første seks måneder.

Der kom 212.000 nye mobilkunder til på det danske marked i første halvår, så der nu er 4,15 millioner abonnementer og taletidskort i omløb. Taletidskortene alene udgør 1,4 millioner.

Telia og Telmore har tilsammen taget over 150.000 af de nye kunder. TDC kundetal står stort set stille på 1,6 millioner, men Orange går en anelse tilbage. Sonofon har derimod også fremgang på 44.000 kunder til i alt 984.000.

Telmore tegner sig for den største procentvise fremgang og har vundet godt 61.000 nye kunder, så discountselskabet nu er oppe på godt 130.000.

I absolutte tal går Telia dog mest frem, godt 122.000 ekstra kunder og runder dermed 413.000. Telia Mobiles danske direktør, Jesper Brøckner Nielsen, har svært ved at få armene ned.

- Vi er i dag oppe over 450.000 kunder ved udgangen af juni, som var vores mål for at opnå positive driftsresultat, siger han.

- Nu sætter vi farten lidt ned og bruger meget tid på at få styr på de interne processer, tilføjer Telia-direktøren.

Han vil ikke udspecificere, om det betyder, at det er slut med den aggressive markedsføring og de billige mobiltelefoner, som har skaffet en stor del af kunderne.

Den helt store taber på det danske mobilmarked i første halvår er Debitel, som har sagt farvel til knap 40.000 kunder. Det bekymrer dog ikke administrerende direktør Per Nielsen, som pointerer, at Debitel plejer at hente flest kunder i andet halvår.

- Det ser ikke rosenrødt ud, men vi har hovedsageligt mistet taletidskunder, og jeg har koncentreret mig om at tjene penge, ikke om kundetallet, siger han.

Med det henviser han til, at det ikke er kundetallet, men antallet af minutter, som kunderne ringer fra deres telefoner, som siger mest om selskabernes indtjening. Det er også faldet hos Debitel, men kun en anelse.

Tilsvarende er minuttallet langt fra steget i samme takt som antallet af kunder hos Telia og Debitel.

- Hvis vi får en kunde ind i maj, så går der lidt tid, inden det slår igennem, forklarer Jesper Brøckner, Telia.

Han tilføjer, at Telia i år har fordoblet kapaciteten i sit mobilnet for at sikre, at kunderne altid kan få forbindelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere