Telia vil have fat i Internetbrugerne. I næste måned åbner teleselskabets store Internetsatsning, portalen utellus.dk. Portalen skal være uafhængig af browsertype – man skal med andre ord kunne benytte portalen både med en browser og med mobiltelefonen, skriver Jyllands-Posten i dag.
- Visionen er at få gjort Internet til en naturlig del af brugernes hverdag. Det skal være nemt at gå på nettet, og samtidigt er det vigtigt at få samlet netop de interesser og informationer, som den enkelte bruger efterspørger på et enkelt site, fortæller Brian Gjerstrup, der er administrerende direktør for eTelia til Jyllands-Posten.
Brian Gjerstrup har tidligere været involveret i opbygningen af websites for Alt Om København og World Online.