Torsdagens aviser om IT

TDC udbygger bredbåndsføringen. Danmark i front med bredbånd i Europa. Advarsel mod rådgivere. Vækstaktier i frit fald. TDC-mobiltid i Nordeas automater.

TDC udbygger bredbåndsføringen

TDC har udbygget sin markedsposition inden for ADSL i det første halvår af 2002, viser endnu ikke offentliggjorte tal fra IT- og Telestyrelsen. TDC har fået yderligere 60.000 ADSL-kunder og har dermed øget sin markedsandel til 76 procent. Samtidig er Cybercity gået tilbage fra 14 til 12 procent, og Tiscali er dumpet fra 11 til 9 procent. Administrerende direktør Peder Ø. Andreasen fra fastnetafdelingen TDC Tele Danmark mener, at TDC's markedsandel fortsat er lav sammenlignet med andre af de tidligere telemonopoler i Europa, og han forventer snart at vinde fire ud af fem danske ADSL-kunder. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Danmark i front med bredbånd i Europa

Danskerne er det folkefærd i Europa, der har taget bredbåndsforbindelserne mest til sig, viser en undersøgelse, som de europæiske telestyrelser har gennemført. 6,5 procent af danskerne har adgang til en bredbånds-forbindelse i hjemmet, når man lægger opkoblinger via ADSL og kabel-tv-netværk sammen. På andenpladsen følger Belgien, hvor 5,6 procent har bredbåndsopkobling, mens Sverige er nede på en tredjeplads med 4,3 procent. (Børsen)

Advarsel mod rådgivere

Direktør Mikkel deMib Svendsen fra firmaet Redzoneglobal advarer danske virksomheder mod rådgivere, der vil sikre deres hjemmesider fremtrædende placeringer på mange søgemaskiner på én gang. Det kan være direkte skadeligt at lytte til deres råd, fordi søgemaskinerne ikke accepterer automatiske tilmeldinger. Tværtimod risikerer virksomhedens hjemmeside at blive slettet fra de mest attraktive søgemaskiner, hvis den opdager, at der er forsøgt at lave automatiske tilmeldinger. (Erhvervsbladet)

Vækstaktier i frit fald

Københavns Fondbørs? Vækstmarked (KVX) er navnet på et aktieindex, som fondsbørsen lancerede 1. september 2000 og som skulle omfatte vækst-selskaber. Imidlertid er indekset faldet 84 procent, siden det blev oprettet, og det er dobbelt så meget som indekset for de største aktier på børsen, KFX. KVX-indekset omfattede fra starten 15 selskaber. Siden er fire gået konkurs, og EDB Gruppen er blevet smidt ud, fordi aktien blev handlet for lidt. Alligevel mener Erik Bruun Hansen, som er fondsbørsens chef for udstederrelationer, at KVX-indekset har ?været en succes, fordi det har skabt større opmærksomhed og interesse om selskaberne?. (Børsen)

TDC-mobiltid i Nordeas automater

Nordeas kunder kan nu tanke mobiltid til deres taletidskonto hos TDC, samtidig med de hæver penge i 500 Dankort-automater rundt om i landet. TDC vil gerne udvide samarbejdet til andre pengeinstitutter. (Morgenavisen Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere