Ny HP blade-server med Pentium M processor

Hewlett-Packard planlægger at lancere en kompakt blade-server med Intels Pentium M processor, som er designet til mobile computere.

De første blade-servere brugte laptop-teknologi for at begrænse strømforbrug og varmeudvikling. Hewlett-Packard skruer nu tiden tilbage og forbereder en blade-server model, som bruger Intels 1 GHz Pentium M mobil-processor.

Den nye HP blade-server, en opdateret version af ProLiant BL10e, ventes på markedet i begyndelsen af tredje kvartal. Pentium M, der har kodenavnet Banias, skal afløse den nuværende 900 MHz Pentium III processor, som bruges i den aktuelle ProLiant-model.

Pentium M indeholder 1 MB integreret cache-hukommelse - en fordobling i forhold til Pentium III - og understøtter den hurtige DDR-RAM.

Inden månedens udgang vil HP desuden starte salget af en opgraderet dual-processor blade-server, BL20p, som indeholder to 3,06 GHz Xeon processorer i stedet for 2,8 GHz modeller i den nuværende version.

HP har solgt omkring 20.000 blade-servere siden introduktionen af den første model i januar 2002. Enkeltprocessor-modellen BL10e repræsenterer omkring to tredjedele af salget, mens BL20p med to og BL40p med fire processorer ventes at erobre en større andel af markedet indenfor den kommende tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere