En ny lov i Kina gør det strafbart at sprede »ondsindede rygter« på internettet.
I byen Chongqing, der ligger 1500 kilometer sydvest for hovedstaden, tøver man ikke med at føre loven ud i livet
Reglen er ifølge China Daily en del af en lovpakke, som omfatter et forbud mod produktion og spredning af ondsindet virus.
Forbudet mod rygter er specielt rettet mod folk, der lægger nedsættende kommentarer, bemærkninger eller på anden måde forsøger at sværte andres omdømme på nettet.
I værste fald risikerer net-løgneren at ende bag tremmer, mens en mild løgn kan føre til bødestraf på op til 5.000 yuan (omkring 4000 kroner).
Indbyggerne i Chongqing har ifølge China Daily taget godt i mod loven, ligesom de håber at loven vil føre til et »renere« miljø på nettet.