Peregrine stopper betalingerne

Det amerikanske softwareselskab Peregrine Systems pumpede sine regnskaber. Det fører nu til en betalingsstandsning, men ledelsen mener, at det skandaleombruste revisionsfirma Arthur Andersen burde have opdaget svindlen, og er derfor klar med en erstatningssag.

Den amerikanske softwarevirksomhed Peregrine Systems er gået i betalingsstandsning.
Peregrine forsøger at redde stumperne ved at sælge selskabet Remedy, som blev købt i august, til BMC Software for 2,6 milliarder kroner ? mindre end en tredjedel af, hvad Peregrine selv betalte for selskabet.

Peregrine, der udvikler software til at skabe overblik over en virksomheds infrastruktur, er blevet afsløret i at have fiflet med regnskaberne. Således erkender virksomheden ifølge Reuters at have pumpet regnskaberne de seneste tre år.

Derfor har den reelle årlige omsætning været omkring 760 millioner kroner lavere end det, der stod at læse i regnskaberne, men Peregrine forsøger at skyde hele skylden på selskabets daværende revisionsselskab Arthur Andersen, der også var revisor for det skandaleramet teleselskab Worldcom og energiselskabet Enron.

Sælger ud af aktiver

Ifølge Peregrine burde revisionen have opdaget de kunstigt høje omsætningstal, ligesom revisonen burde have forudset de økonomiske problemer, der har ført til betalingsstansningen, siger topchef Gary Greenfield, der kom til i juni.

Derfor bebuder han en retssag mod Arthur Andersen med krav om 7,6 milliarder kroner i erstatning.

- Hvis de ansvarligt havde udført revisionen, som bestyrelsen og den uafhængige revisions-komité forventede, havde bestyrelsen haft bedre mulighed for at handle hurtigt, siger Gary Greenfield til Reuters.

Betalingsstandsningen rammer ikke virksomhedens landekontorer rundt om i verden, men allerede i august lukkede Peregrine sine kontorer i Finland, Sverige og Norge.

Topchefer smuttede

Tilbage i april begyndte investorerne at flygte fra Peregrine Systems, efter at selskabet måtte udskyde kvartalsregnskabet. Derefter forlod topcheferne deres poster, og virksomheden begyndte at sælge ud af aktiverne.

Siden august har Peregrine solgt to forretningsenheder for 94 millioner kroner samt dets business-to-business software-afdeling for 265 millioner kroner.

Hvis BMC Software overtager den forretningsenhed, der kom med købet af Remedy, kan 832 millioner kroner ud af købsprisen på 2,6 milliarder gå til at drive Peregrine videre, mens rekonstruktionen står på.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere