Revisorer sår tvivl om dansk WorldCom-selskab

Deloitte & Touche tror ikke på de løfter om økonomisk støtte, der skal holde det danske WorldCom-selskab oven vande. Regnskabet er smækfyldt med forbehold, og direktøren er forbavset over revisorernes attitude.

Teleselskabet WorldComs danske revisionsselskab, Deloitte & Touche, giver ikke meget for de støtteerklæringer, som den skandaleramte koncern har udsendt til sit danske datterselskab.

Globenet, som er det direkte moderselskab for danske WorldCom, har ellers indgået en aftale med koncernen om "at midler på en konto i en speciel bank skal båndlægges", så de kan bruges til datterselskaberne i Europa, Mellemøsten og Afrika. Sådan står der i det danske WorldCom-regnskab, der blev offentliggjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fredag.

Formålet med den såkaldt "båndlagte kapital" er at låne blandt andet det danske WorldCom-selskab penge. Ifølge regnskabet blev aftalen indgået 21. juli, og siden er pengene kommet i en lind strøm.

Revisorer mangler dokumentation

Men det er langt fra tilstrækkeligt for Deloitte & Touche. "Vi har ikke kunnet opnå en begrundet overbevisning om, at selskabets fremtidige finansiering er sikret," konstaterer revisorerne og tager derfor forbehold for, om WorldCom kan drive sit danske datterselskab videre.

Det hører med til billedet, at WorldCom-koncernen benyttede det ligeledes skandaleramte revisionsfirma Arthur Andersen, som faldt sammen med WorldCom og Enron, hvis svindel-regnskaber revisionsselskabet sagde god for. Herhjemme overtog Deloitte & Touche Arthur Andersen.

WorldCom pumpede sine regnskaber op med mindst 60 milliarder kroner, og det er hovedårsagen til, at det amerikanske moderselskab i dag er i betalingsstandsning.

Smækfyldt med forbehold

Det danske WorldCom-regnskab er smækfyldt med forbehold fra revisionen. Der har været "væsentlige problemer i driften af regnskabs- og økonomiafdelingen", som har ført til, at forretningsgange ikke er overholdt og at "interne kontrolforanstaltninger i det væsentligste har været uvirksomme gennem regnskabsåret".

En væsentlige del af de 20 millioner kroner, som selskabet har til gode hos sine kunder, skulle være betalt for længe siden, "og det har ikke været muligt at indhente tilfredsstillende dokumenattion for de registrerede tilgodehavender," skriver revisorerne.

Desuden har WorldCom ikke kunnet fremlægge dokumentation for, at indberetninger af moms til myndighederne stemmer overens med regnskabet.

Ikke kun revisorerne er utilfredse med det punkt. Told & Skat kræver ekstra 13 millioner kroner i moms, men det vil WorldCom ikke hensætte penge til, for direktør René Buch mener ikke, at kravet er berettiget.

Direktøren forbavset

Revisorerne pointerer, at ledelsen kan "ifalde ansvar for manglende overholdelse af regnskabs-, skatte- og momslovgivningen".

Det er ikke noget rart skudsmål for en direktør, og René Buch beklager revisionens holdning.

- Vi er lidt forbavsede over den attitude, vi har set fra revisionen, siger han.

- Vi mener, at vi har fremlagt den fornødne dokumentation.

Den danske direktør tilføjer, at selskabet ikke er i fare for at bukke under. Han oplyser, at i løbet af de nærmeste uger vil WorldCom-koncernen, som i alt har 600 millioner kroner til gode i det danske selskab, afskrive en del af gælden og konvertere den til aktiekapital. I samme forbindelse vil den negative egenkapital på 45 millioner kroner blive rettet op.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere