Tvisten om Orango.dk lader til at være overstået. Men hele den debat, som slagsmålet om Orango-domænet satte gang i, vil utvivlsomt fortsætte.
Hvad er god domæneskik, og hvordan udvælger man den rette ejermand af et domæne, når både en privatperson og et firma gør krav på det samme .dk-domæne. Flere privatpersoner frygter, at der er skabt præcedens for, at firmaers behov for et domæne prioriteres over en privatpersons.
På et møde i januar, som DIFO indkaldte til, blev der ellers diskuteret højlydt, og mange gav udtryk for, at der bør laves ændringer af domæneloven som følge af Orango-dommen.
Men de skal ikke forvente, at Orango-sagen rokker ved de faste regler lige med det samme.
”Fra DIFOs side vil vi ikke gøre mere. Klagenævnet træffer sine beslutninger ud fra dansk lov, så det ville kræve en lovændring, hvis klagenævnet skal træffe andre beslutninger. Og det vil vi ikke bede om,” siger DIFOs formand Mads Bryde Andersen.
Det vil sige, at personer, der mener, at en lovændring fortsat er nødvendig, skal bearbejde politikere for at skubbe til en ændring af domæneloven.
Mads Bryde Andersen deler dog ikke kritikernes frygt for, at der nu kommer flere sager, hvor private domæneindehavere risikerer at miste domæner til virksomheder.
Han henviser til domæneklagenævnets formand højesteretssagfører Lene Pagter Kristensens gennemgang på mødet i januar. Her nævnte hun, at privatpersonerne nogen gange ikke har argumenteret grundigt nok for deres sag og at mange af sagernes detaljer og finesser først er kommet frem efter klagenævnets behandling. Derfor mener Mads Bryde Andersen, at sagerne mellem erhvervsvirksomheder og privatpersoner sagtens kan falde ud på andre måder i fremtiden.
Krig mod typosquattere
På mødet i januar blev der ikke kun diskuteret mulige ændringer i kølvandet på afgørelserne om Klonk.dk, Orango.dk og Eof.dk.
Mødet havde også til hensigt at finde nye måder at bekæmpe stavefejlsdomæner, som især udlændinge registrerer i Danmark. DIFOs formand Mads Bryde Andersen kan fortælle, at debatten om typosquatting fra mødet snart vil udmønte sig i tre konkrete forslag.
Det drejer sig om tre forslag, der skal stække de største stavefejls-domænehajer.
To af forslagene stammer fra mødet i januar. Det drejer som en ændring i regelsættet, der vil betyde, at udenlandske domæneregistranter, der tidligere er blevet frataget stavefejlsdomæner, i fremtiden skal registrere domæner via papirbreve for at gøre de største domænehajers administration så omstændigt som muligt.
Et andet forslag vil gøre det muligt at "låse" domæner, der er blevet fravristet domænehajer. På den måde slipper firmaer at skulle betale for domæner udelukkende for at holde andre domænehajer fra at registrere det i fremtiden.
Det sidste forslag er kommet til efter mødet. Det går i grove træk ud på at gøre det endnu lettere at afgøre sager administrativt, hvis den indklagede part flere gange har accepteret en suspensionsafgørelse uden at protestere.
Alle tre forslag vil snart blive sendt i høring.