Nyttigt værktøj til online-markedsføring

BOGANMELDELSE: E-kampagnen er en glimrende opslagsbog, der gennemgår stort set alt, som har med markedsføring på internet at gøre. Interaktionen med læserne har ført til talrige eksempler fra virkelighedens verden.

Der er bestemt skrevet gode bøger om markedsføring på nettet før.

Men mange er amerikanske og tager udgangspunkt i amerikanske eksempler, og få er udformet som regulære håndbøger, der behandler emnet fra A-Z.

Nu er der udkommet en dansk udgave af slagsen, og forfatteren, marketingmanden Mads Ellegaard, er sluppet rigtig godt fra den.

Formålet er at klæde firmaets marketingansvarlige på, så de kender til internettets muligheder og faldgruber, når det skal bruges til reklame.

Bogen er med sine 347 sider næsten udtømmende og behandler alverdens begreber og metoder inden for online-markedsføringen.

Bogens skriveproces har været utraditionel, fordi Mads Ellegaard halvvejs i forløbet lagde kladden (eller beta-versionen, om man vil) ud på sin hjemmeside til fri gennemlæsning.

Læsere, der kom med konstruktive bidrag til bogen, blev belønnet med en flaske whisky, og det tilbud faldt mange for.

Mads Ellegaard og Torben Lundsgaard:

E-kampagnen - fra strategi og medievalg til effektmåling

ISBN 87-988625-0-2
347 sider, kr. 348,-
Er udkommet.
Kan købes her

Derfor kan forfatteren krydre bogens tommelfingerregler om online-markedsføring med snesevis af konkrete eksempler.

Det hjælper klart på forståelsen, når afsnittet om "Segmentering efter tid" tager udgangspunkt i et eksempel, hvor Jobzonen har vist forskellige bannerannoncer afhængig af tidspunktet på døgnet:

"Kan du få et job, hvor du kan sove længe?" eller "Kan du få et job uden overarbejde?" spørger Jobzonen i bannerne, der er poppet op på netaviserne henholdsvis om morgenen og om aftenen.

Et helt afsnit tager udgangspunkt i Jubii-portalens succesfulde Quizshow, der blev vidt udbredt i løbet af kort tid ved hjælp af korrekt brug af virusmarkedsføring.

Først quizzede Jubiis egne medarbejdere løs og indbød alle, de kendte, til at deltage i quizzen, hvor det netop handler om at udfordre venner og bekendte i en dyst på paratviden. På den måde blev kredsen af quiz-spillere hurtigt større - som en godartet virus - og antallet af sidevisninger hos Jubii eksploderede.

Man er ikke i tvivl om, at E-kampagnen også skal bruges til at markedsføre forfatterens eget konsulentfirma, 1to1 Internet Marketing.

Men Mads Ellegaard overskrider ikke den hårfine grænse, der kunne få betalende bogkøbere til at føle sig indfanget i Ellegaards eget marketing-stunt. I bogen nævner han ganske vist sit eget firma som et eksempel på, hvor man kan hente ekstern hjælp til at tilrettelægge kampagner på nettet, og læseren løfter automatisk øjenbrynene - og så heller ikke mere.

Det er ikke anderledes, end når softwarefirmaet Software AG skriver tykke (og indsigtsfulde) bøger om XML, som netop er et af firmaets egne kernekompetencer. Uden sammenligning i øvrigt.

Formålet med E-kampagnen har åbenlyst været at skrive en ikke-teknisk og jordnær guide til online-markedsføring, og det projekt er lykkedes.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere