Aktieanalytikere langer ud efter elselskabers bredbåndssatsning

Nu melder en række aktieanalytikere sig i koret af kritikere mod de regionale elselskabers milliard-investeringer i bredbånd.

Flere aktieanalytikere tilslutter sig nu den kritik af elselskabernes milliardinvesteringer i bredbånd, som i det sidste halve år er regnet ned over elselskaberne fra teleanalytikere, elkunder og politikere.

Med udgangspunkt i andre bredbåndsinvesteringer, stiller analytikerne spørgsmålstegn ved om elselskabernes investeringer kan tjene sig hjem igen.

»Man kan bare se på et selskab som Song Networks, der nedgravede netværk i hele Skandinavien for i alt 8 mia. kroner. Hele selskabet kunne købes for kun 4 mia. kroner. Jeg har svært ved at se, hvordan elselskaberne skulle kunne gøre det til en bedre forretning,« siger aktieanalytiker Rune Møller fra Jyske Bank til Økonomisk Ugebrev.

Samtidig sætter han spørgsmålstegn ved om elselskaberne er bedre til at drive teleforretning end teleselskaberne.

Samme bekymring kommer fra aktieanalytiker Holger Smitt fra Sydbank.

»Man kan stille spørgsmålstegn ved om elselskaberne er gearet til at håndtere en teleforretning,« siger Holger Smitt til IT-avisen ComON.

Begge analytikere peger dog på, at elselskaberne på sigt kan blive en seriøs udfordring for teleselskaberne.

»Men samtidig tror jeg også at udfordringerne for det traditionelle bredbånd kommer til at komme fra nye teknologier,« siger Holger Smitt.

Mere end 20 regionale elselskaber er i øjeblikket i gang med at investere op til 20 milliarder krober i bredbåndsudrulning.

En række store elkunder og politikere har dog stillet spørgsmålstegn ved milliardinvesteringerne og risikoen for at eventuelt fejlslagne investeringer vil falde tilbage på elkunderne.

Kort før jul iværksatte økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen en undersøgelse, som skal kortlægge bredbåndsplanerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere