Palm fusionerer med Handspring

Fusionen mellem Handspring og Palm skærper konkurrencen mellem de håndholdte platforme.

Palm har meddelt, at selskabet fusionerer med Handspring, der gennem de seneste år har nydt stor succes med sine billige PalmOS-baserede pda'er. Sammen skal de være en værdig modstander til Microsoft i kampen om de håndholdte computere.

Palm består i dag af to afdelinger. PalmSource, der udvikler operativsystemet PalmOS, samt Palm Solutions Group, der producerer selve pda'erne og tilbehøret. Efter fusionen med Handspring vil PalmSource blive et selvstændigt selskab, mens Palm Solutions Group og Handspring sammen skal danne virksomhed under et nyt navn.

Fusionen forventes gennemført til efteråret og bliver ironisk nok sammenlignet med en familiegenforening. Handspring ejes nemlig bl.a. af Donna Dubinsky og Jeff Hawkins, der i 1992 grundlagde Palm, men forlod selskabet i 1997 for at stifte Handspring.

Siden stiftelsen har Handspring nydt stor succes med sine pda'er, der er baseret på PalmOS operativsystemet. Specielt udvidelsesporten Springboard vakte begejstring - stikket gjorde det muligt at udvide Handspring pda'erne med ekstra funktionalitet, f.eks. et digitalt kamera, en MP3-afspiller eller en mobiltelefon.

Palm er stadig den bedst sælgende pda på markedet, hårdt efterfulgt af de Microsoft-baserede Pocket PC'er. Herhjemme sælger Microsofts udgave bedre end Palm og Handspring.

Ifølge analysevirksomheden IDC faldt salget af håndholdte computere med 21 procent i det første kvartal - og både Palm og Handspring kunne da også melde om røde tal i de seneste kvartalsregnskaber.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere