Berners-Lee angriber softwarepatenter

Tim Berners-Lee modtog i dag en finsk teknologipris for sit livsværk og brugte prisuddelingen til at rette et skarpt angreb mod patentsystemet. World Wide Web ville ikke eksistere i sin nuværende form, hvis Berners-Lee havde taget patent på sin opfindelse.

Web-opfinderen Tim Berners-Lee modtog i dag den finske teknologipris Millenium Technology Prize, som blev overrakt af Finlands præsident Tarja Halonen i Helsinki. Prisen uddeles hvert andet år og er forbundet med en kontant belønning på 7,6 millioner kroner.

I forbindelse med prisuddelingen har Berners-Lee givet et interview til New York Times, hvor han taler om en af sine hjertesager, softwarepatenter. Berners-Lee og hans kollega Robert Cailau valgte bevidst ikke at tage patent på den teknologi de havde udviklet.

»Hvis vi havde krævet royalty, ville der i dag have været 16 forskellige og inkompatible "webs". Der ville være et CERN-web, et Microsoft-web, et Digital-web, og Apple HyperCard havde slået rødder på internet. Og alt ville være inkompatibelt,« siger Berners-Lee.

Berners-Lee mener at trenden til at udtage softwarepatenter er løbet løbsk og henviser til, at Microsoft i april fik patent på en metode til at starte pda-programmer med et dobbeltklik, mens softwaregiganten på den anden side har anket en erstatningsdom i sagen mod Eolas Technologies, som hævder at have patent på teknologi i Internet Explorer.

Blandt skrækeksemplerne findes også British Telecoms kuldsejlede forsøg på at kræve afgifter for hyperlinks og Amazons berømte patent på et-kliks-indkøb.

»I dag er det sådan at nogen kan skrive et program som de har fundet på helt på egen hånd, og så kommer der en advokat som kigger dem over skulderen og siger, "Jeg er virkelig ked af det, men det er faktisk os som ejer linierne 35 til 42 selvom du har skrevet dem"«, siger Berners-Lee til avisen.

Han mener at det amerikanske patentsystem - som er på vej til Europa gennem det omstridte direktiv om softwarepatenter - repræsenterer en trussel mod innovation både i det offentlige og private erhvervsliv.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere