Prestige-fond en dråbe i havet

Regeringens forskningspolitiske prestigeprojekt, Højteknologifonden, er i virkeligheden kun en dråbe i havet, i forhold til hvad der skal til af midler, for at Danmark kan hænge på i feltet af verdens førende nationer på forsknings- og udviklingsområdet.

Det er budskabet fra flere sider af erhvervslivet, efter at fonden i denne uge gjorde klar til at uddele de første 200 millioner kroner, samtidig med at en ny rapport fra Dansk Center for Forskningsanalyse viser, at Danmark år for år sakker længere og længere bagud i forhold til de andre EU-lande hvad angår midler til offentlig forskning målt i procent af bruttonationalproduktet (BNP).

»På nuværende tidspunkt er Højteknologifonden en dråbe i havet, fordi man kun kan bruge renteafkastet og ikke grundkapitalen,« siger IT-Brancheforeningens direktør Jakob Lyngsø.

I 2012 er det meningen at fonden skal have en grundkapital på 16 milliarder kroner, og men at der kun skal udbetales op imod 1 milliard kroner til både privat og offentlig forskning. Men ifølge beregninger fra Dansk Industri og CO-Industri er der allerede i de kommende fem år brug for udbetalinger på 15 milliarder kroner udelukkende til offentlig forskning, hvis Danmark skal have en chance for at nå det fælles EU-mål om bruge en procent af BNP på offentlig forskning i 2010.

Taber hastigt terræn
I stedet for at komme tættere på EU-målet, kommer vi længere væk, påpeger Dansk Industri.

»Vi taber hastigt terræn, og det er ikke kun i forhold til de øvrige EU-lande og USA. Lande som Kina og Indien har også strategier på dette her felt,« påpeger forskningschef i Dansk Industri Charlotte Rønhof.

»Det er positivt, at Højteknologifonden prioriterer den højteknologiske forskning, men det er en meget lille del af de midler, som er nødvendige,« understreger Charlotte Rønhof.

Også Højteknologifondens bestyrelsesformand, Danfoss-direktør Jørgen Mads Clausen, kan se at fonden langt fra er nok.

»Det er klart, at det slet ikke er ambitiøst nok. Det er ikke nødvendigvis Højteknologifonden, der skal have alle midlerne. Men hele industrien er enige om, at det offentlige skal bruge flere penge på forskning,« fastslår Jørgen Mads Clausen, der dog mener, at fonden er en god begyndelse.

»Men det er i første omgang godt med et tvungent samarbejde, så virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner kommer tættere på hinanden, og vi får forskningen omsat til fakturaer.«


FAKTABOKS:

Barcelona-målsætningen
EU-landene har forpligtiget hinanden til at hvert land i år 2010 skal bruge tre procent af deres bruttonationalprodukt på forskning og udvikling. To procent skal komme fra private virksomheder og en procent fra det offentlige. Ifølge den seneste redegørelse fra Dansk Center for Forskningsanalyse bruger dansk erhvervsliv i dag lidt over to procent, mens det offentlige i 2004 haltede bagefter med 0,72 procent.