Allerede næste år kan tredje generations (3G) mobiltelefoni blive virkelighed for svenske mobilbrugere. Det lover mobiloperatøren Telia i sin licensansøgning om en af de fire UMTS-licenser, der uddeles af de svenske myndigheder, skriver ComputerSweden ifølge IDG online.
Telia kom med løftet på en pressekonference i Sverige tidligere i dag. Meldingen var, at teleselskabets eksisterende GSM-net kan bruges til etablering af det nye hurtige mobile net.
De første 3G tjenester bliver tilgængelige næste år – og i 2002 vil tjenesterne være udbredt til størstedelen af landet. I 2003 er det meningen, at UTMS-nettet være lige så udbredt som GSM. Prisen for nettet bliver på mellem 6,4 og 10 milliarder kroner, skriver ComputerSweden.