Artikel top billede

Facebook vil igen dele din adresse

En omstridt funktion som giver applikationer adgang til brugerens adresse og telefonnummer på Facebook bliver genaktiveret.

I januar var der voldsom ballade om en ny funktion på Facebook som betød at tredjeparts-applikationer kunne få adgang til brugerens adresse og telefonnummer. Sikkerhedseksperten Graham Cluley fra Sophos reagerede ligefrem ved at anbefale, at alle brugere omgående burde slette deres adresse fra Facebook. Det fik Facebook til at fjerne funktionen.

Nu fortæller Facebook at man har tænkt sig at aktivere funktionen igen – men denne gang skal brugerne have større mulighed for at bestemme, hvilke data der skal deles.

I et brev til to amerikanske politikere – begge medlemmer af kongressen – forsøger Facebook at redegøre for sit syn på sagen. Facebook henviser til at brugeren skal godkende videregivelsen af oplysninger og derfor mener selskabet, at ansvaret ligger hos brugerne. Ingen bliver tvunget til at udlevere informationer om sig selv.

I nogle tilfælde kan det være en praktisk funktion – f.eks. hvis der er tale om en netbutik, hvor man kan slippe for besværet med at skulle indtaste sin adresse én gang til og blot kan overføre den fra Facebook.

Facebook mener selv, at de nuværende indstillinger til databeskyttelse er meget simple og overskuelige, og brugerne kan til enhver tid blokere for overførslen af data.

Alligevel skal der altså laves ændringer i funktionen inden den bliver genaktiveret, men Facebook fortæller ikke konkret hvilke ændringer der er tale om.

Brugeren bliver spurgt om tilladelsen inden applikationen kan få adgang til adressen eller telefonnummeret, men kritikerne mener, at de fleste brugere slet ikke læser disse ”Request for Permissions” og blot automatisk klikker ja.

Et af forslagene er, at applikationen skal spørge om tilladelse hver gang den vil hente en konkret information om brugeren – i stedet for, at brugeren kun skal give sin tilladelse én gang til at hente alle data når applikationen bruges første gang. Men det vides ikke, om Facebook vil tage denne ændring til sig.

I USA har debatten især fokuseret på indsamling af oplysninger om mindreårige, som måske ikke er i stand til at overskue konsekvenserne af at klikke ”ja” til at udlevere deres data. Her henviser Facebook til, at det er forbudt at bruge tjenesten hvis man er under 13 år, og Facebook ”overvejer aktivt” at begrænse dataindsamlingen for de 13-18 årige.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere