Artikel top billede

TV2 Sputnik har taktikken klar til næste landskamp

Men kan problemerne ske igen?

I mandags sad mange danskere klar ved arbejdscomputeren for at se landskampen mellem Danmark og Holland. Men hvis de havde valgt TV2 Sputnik som leverandør, så var de ikke garanteret en kamp uden tekniske problemer.

Blandt andet kunne en del ComON-læsere berette, at de ikke fik hel kampen at se.

Siden mandag har TV2's netfolk arbejdet en del i maskinrummet for at hindre endnu et web-nederlag. Alligevel vil stationen ikke garantere, at lignende problemer aldrig sker igen.

”Det er svært at sige aldrig i vores branche. For vi skal hele tiden udvikle os og tilpasse os den nyeste teknologi. Vi skubber grænsen hele tiden, og vi bliver i stand til at håndtere flere og flere brugere på samme tid. Men vi kan ikke garantere, at der aldrig vil ske noget lignende, men vi kan garantere, at vi vil gøre alt for at løse dem hurtigst muligt,” siger Magnus Rask, der er chef for ”on demand”-teknologi og udvikling hos TV2 til ComON.

Generel belastning
I mandags var det den store interesse fra besøgende på tv2.dk og cirka 10.000 Sputnik-kunder, der fik læsset til at vælte.

”Problemerne i mandags opstod i vores generelle web-systemer – og ikke i selve streaming-systemet. TV2 er jo en stor hjemmeside og heldigvis meget velbesøgt, og der var ekstremt meget trafik på siden i mandags, så hvis man besøgte de almindelige nyhedssider, så ville man også have oplevet lidt problemer, men det var på streaming-tjenesten, at brugerne i særdeleshed lagde mærke til belastningen, fordi der er flere specielle ting, der skulle tjekkes og valideres mod serveren,” forklarer Magnus Rask.

”Det er uheldigvis ikke så tit, at vi har de her megastore events, men vi lærer af dem hver gang.”

Mandagens landskamp har fået stationen til at lave nogle enkelte småjusteringer.

”De ting, som ramte os hårdest, har vi lavet nogle fixes på. Blandt andet på nogle enkelte servertræk. Det vil sige, at vi for eksempel har deaktiveret nogle af de kald, som henter ting, som vi egentlig først skal bruge og analysere på et senere tidspunkt," forklarer Magnus Rask.

Desuden er der blevet arbejdet på at adskille de to platforme, så belastningen på tv2.dk ikke rammer Sputnik så hårdt.

Når Danmark i morgen løber på banen for at spille mod Cameroun, kan TV2 Sputnik ikke teste sine tekniske justeringer. Kampen spilles nemlig på DR.

Seertallet under landskampen i mandags var rekordstor for Sputnik. De mange seere skyldtes især, at kampen blev spillet kl 13.30, hvor mange danskere var bænket til en arbejdscomputer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere