Google har købt en andel af den kinesiske fildelingstjeneste Xunlei Networking Technology. Dermed har søgegiganten styrket sin position på det kinesiske marked for søgetjenester.
Xunlei formidler fildelings og andre netværksrelaterede tjenester. Mere end 80 millioner brugere har i forevejen installeret selskabets software på deres pc'er, og Xunlei har ifølge den kinesiske avis China Daily mere end 50 millioner besøgende hver dag.
Ifølge kinesiske analytikere kan partnerskabet mellem den amerikanske søgegigant og Xunlei være med til at booste Googles vækst i Kina, og dermed tage kampen op mod den lokale søgegigant Baidu.com, der sidder på 57 pct. af det kinesiske marked for søgemaskiner.