København: Optisk kongres tiltrækker 3.600

Bella Center rummer i disse dage Europas hidtil største kongres for optisk kommunikation, ECOC 2002. Kongressen besøges af 3.600 gæster fra 45 lande. Danmark er langt fremme, når det gælder præsentation af nye forskningsresultater.

Offentligheden har ikke mærket meget til, at tusindvis af forskere og virksomheder inden for optisk kommunikation i disse dage gæster København.

Det er "European Conference on Optical Communication", eller blot ECOC, der har inviteret sig selv til Bella Center på Amager.

Arrangementet begyndte i går, søndag, og fortsætter til og med torsdag.

ECOC består af en videnskabelig konference og en udstilling, og der ventes omkring 3.600 deltagere fra 45 lande verden over.

Forskning i højsædet

De største delegationer kommer fra USA og Japan, men den danske delegation er med blandt de største med op mod 200 deltagere. Værtslandet er dermed bedre repræsenteret end eksempelvis Tyskland.

I udstillingen deltager 400 firmaer, heraf er 13 danske.

Optisk kommunikation baseret på lasere, optiske fibre og halvlederchips har muliggjort den stadig kraftigt voksende båndbredde på internettet, og det er nye forskningsresultater inden for dette område, der interesserer gæsterne på konferencen.

Tidligere har en række komiteer gennemlæst næsten 800 ansøgninger fra forskere over hele verden, der gerne vil have tildelt tid til at præsentere deres seneste resultater.

400 ansøgere får i disse dage tildelt nøjagtigt 12 minutter til at præsentere deres viden, og herefter er der afsat tre minutter til spørgsmål.

Danske forskere står bag 33 af indlæggene, og det er det højeste antal per indbyggere i verden, fortæller professor Palle Jeppesen, Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i Lyngby.

Han er formand for ECOC og har sammen med medarbejderne i COM-centret, et forsknings- og uddannelsescenter ved DTU, planlagt arrangementet.

- Kongressen går på skift mellem de europæiske lande, og vi tilbød for fem år siden at afholde den i Danmark, siger Palle Jeppesen til Computerworld Online.

DTU bakkes op af en stribe danske virksomheder, der har sikret ECOC 2002 med en underskudsgaranti.

ECOC er en ud af tre store kongresser, der afholdes hvert år inden for optisk kommunikation. Den største afholdes i USA, den næststørste i Asien.

- De afholdes forskudt fra hinanden. Så det vi taler om, er hvad der er sket, siden vi sidst mødtes til en kongres, siger Palle Jeppesen.


Det taler man om på ECOC:

Blandt de tekniske nyhederne på kongressen kan fremhæves nye chips fremstillet i InP (indiumfosfid) til brug for optisk tidsdomæne multipleksning (OTDM) ved rekordhøje datahastigheder på 320 Gbit/s (320 milliarder lysglimt pr. sekund), langt højere end hvad elektroniske chips kan følge med til. Andre imponerende resultater er optisk sampling af signaler ved 320 Gbit/s, samt alt-optiske teknikker til gendannelse af optiske pulser.

Indenfor langdistance transmission skal fremhæves 21,4 Gbit/s på hver af 82 bølgelængder, svarende til 1.745 Gbit/s på en fiber over 8.260 km ved brug af hybride Raman/Erbium optiske forstærkere, en rekord som lover særdeles godt for fremtidig interkontinental undersøisk kommunikation.

For de kortere afstande kan nævnes 80 Gbit/s på hver af 40 bølgelængder (dvs. 3,2 Terabit/s eller 3.200 mia. bit/s) over 735 km. Sådanne næsten uvirkeligt høje transmissionskapaciteter er af interesse for det fremtidige internet.

På netværkssiden kan nævnes optiske IP (Internet Protocol) transportnet og deres samspil med protokoller. Et betragteligt antal af netværkspræsentationerne fokuserer på optiske, pakkekoblede net og på et antal nye teknikker, som skal implementeres, eksempelvis optisk mærkning (labelling) og genkendelse af bitmønstre.

Kilde: Professor Palle Jeppesen, DTU

Relevante links:

ECOC 2002 konference
ECOC 2002 udstilling




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere