TDC skærper tonen overfor leverandører

TDC vil trumfe krav om længere kredittid igennem overfor sine 10.000 leverandører. Den skærpede TDC-tone vækker forbløffelse blandt leverandører.

TDC forlanger i et brev op til 60 dages kredit og syv dages fakturahåndtering overfor sine 10.000 leverandører.

Det er dagbladet Børsen som er kommet i besiddelse af et brev, hvor TDC skærper tonen overfor sine leverandører.

Og hvis de indsendte fakturaer ikke lever op til en række opstillede TDC-krav, får leverandørerne smidt fakturaen i hovedet igen, og TDC forbeholder sig retten til at stoppe kredittiden, indtil koncernen kan godkende fakturaen.

I det tilfælde at TDC ikke kan godkende en faktura, forbeholder telegiganten sig til at opsige alle tidligere aftaler, som leverandøren har forhandlet sig frem til.

En af TDCs leverandør er forbløffet over TDCs skærpede kurs.

»En kunde kan jo ikke diktere sine egne betingelser. Det svarer til, at vi skriver til TDC og siger, at vi fremover først betaler vores telefonregning efter 60 dage plus den tid, vi skal bruge på at bogføre den,« siger direktør Finn Juul fra firmaet Inerstage i Hellerup til Børsen.

Hos TDC afviser man at forhandle om de nye vilkår, ligesom telegiganten afviser, at målet med den skærpede kurs handler om at styrke likviditeten.

»Likviditet er ikke målet i denne omgang, men derimod at blive så omkostningseffektive som muligt,« siger TDCs indkøbsdirektør Carsten Bryder Rasmussen til Børsen.

I Dansk Erhverv er der også utilfredshed omkring TDCs ændring af betalingsvilkårene. Her er holdningen at TDC ikke bare kan lave om på vilkårene som ene part ved at udstikke nye regler.

TDC har oprettet en særlig telefonlinje til leverandører, som er utilfredse over de nye vilkår.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere