Det californiske politi undersøger, hvordan en digital optagelse fra Schwarzeneggers kontor er kommet i offentlighedens søgelys.
En specialenhed fra politiet, department of high-tech crimes, undersøger, om der har været hackere inde på guvernørens computer, hvor talen var gemt som mp3-fil, siger en talsmand fra enheden Tom Marshall til Associated Press.
Los Angeles Times er kommet i besiddelse af optagelsen, der blev offentliggjort i avisen i sidste uge. I optagelsen snakker Schwarzenegger sammen med sin stabschef om den republikanske politikers, Bonnie Garcias, etniske tilhørsforhold.
Efter en del snak om politikerens etniske tilhørsforhold siger guvenøren om Bonni Garcia:
»De er alle sammen utroligt lækre. De har, ved du nok, både det sorte blod og det latinske blod i sig, som tilsammen gør dét.«
Guvernøren har undskyldt sine bemærkninger fredag, men Bonnie Garcia har ikke følt sig krænket. Og stod ved siden af Schwarzenegger, da han kom med undskyldningen.