Lækkede 5.000 koncertgæsters email-adresser

Emails med praktisk information om Jean Michel Jarre-koncerten i Vendsyssel på lørdag indeholdt også informationer om 5.000 gæsters email-adresser. Den ansvarlige i Muskelsvindfonden har røde ører.

Gæsterne til det store lyd- og lysshow med den franske kunstner Jean Michel Jarre glæder sig, til koncerten går i gang på Gl. Vrå Enge i Vendsyssel på lørdag.

Men nogle af gæsterne nærer samtidig en frygt for, at deres personlige email-adresser i disse dage bliver spredt for vinden med irriterende reklamemails til følge.

En email med praktiske oplysninger om koncerten blev nemlig sendt ud til 5.000 gæster, uden at modtagernes email-adresser blev sløret.

Enhver kunne således besvare emailen, så den blev sendt ud til alle, eller - endnu værre - indgå i de store internationale netværk, der handler med email-adresser med henblik på at udsende ulovlige reklamer, spam.

Det har resulteret i vrede henvendelser til afsenderen af emailen, Muskelsvindfonden, der står bag koncerten på lørdag.

Sendt ud i portioner

- Det er min fejl. Jeg tænkte mig ikke om, da jeg udsendte de emails i fredags, siger projektkoordinator Peter Drejer fra sin mobiltelefon på koncertpladsen i Vendsyssel.

- Den slags må ikke ske, og vi har taget det meget til efterretning, siger han og understreger, at de 5.000 emails blev sendt ud i seks portioner, så hver modtager har kunnet aflæse mellem 500 og 1.000 fremmede email-adresser.

Billetterne til koncerten, der blev udsolgt på under to uger, blev formidlet over internettet af E-billetter.dk, og her fortæller man altid kunderne, at deres email-adresser i særlige tilfælde vil blive videregivet til koncertarrangøren.

- Dette arrangement er specielt, fordi der er særlige forhold omkring parkeringsforhold, beklædning og så videre, som gæsterne med fordel kunne få per email, siger direktør Kåre Jacobsen, E-billetter.dk, til Computerworld Online.

Ændrer procedure

- Men desværre er der sket en meget beklagelig menneskelig fejl, siger Kåre Jacobsen, der har haft en alvorlig snak med kontaktpersonerne i Muskelsvindfonden.

Nu vil E-billetter ændre proceduren, så arrangørerne får mere klar information om, hvordan de skal udsende beskeder til deres gæster.

- Desuden vil vi overveje, om det er bedre, hvis vi selv udsender de emails på vegne af arrangørerne, siger Kåre Jacobsen.

Imens beklager vrede koncertgæster sig over de lækkede email-adresser i diverse diskussions-fora på nettet.

- Nu kan vi kun sætte os tilbage i stolen og vente på at høre fra vores gamle venner "FREE Amateur XXX", "Viagra samples NOW!" for ikke at glemme "Teeny EXTACY". Jeg ved i hvert fald, hvem jeg skal takke i min aftenbøn, skriver en af modtagerne af den famøse email i diskussionsforummet newz.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere