Dangaard Telecom har endeligt fundet en ny vice president. Fra januar 2007 tager Steen Høgh plads i vice presidentstolen. Den nye direktør kommer til at sidde med ansvaret for Dangaards afdelinger i Danmark, Norge, Sverige, Belgien og Holland.
Steen Høgh er 47 år gammel og har arbejdet i telebranchen i de seneste 13 år, blandt andet hos Sonofon.
Han overtager jobbet fra Jesper Weng, der valgte at forlade posten i sommers for at søge nye udfordringer.