Hemmelig browsing er ikke hemmelig

Glemt alt om hemmelig surf. Browsere slører ikke dine spor.

Alle browsere har en funktion, der lover at slette spor fra de besøgte hjemmesider. Men funktionen i de fire store browsere er mangelfuld.

Selv om de lover, at du hemmeligt kan besøge alskens hjemmesider, så gemmer browseren alligevel ofte spor fra dine besøg.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra Stanford University i Californien, skriver det britiske it-medie The Register.

Firmaerne bag de store browsere Internet Explorer, Firefox Chrome og Safari hylder ellers ofte deres private browsing for at slette spor, når man benytter en fælles computer. For eksempel en computer, der står hjemme hos familien.

En af fejlene findes hos IE, Firefox og Safari. Når brugere gemmer SSL - altså secure sockets layer certifikater - gemmer browseren en liste over disse handlinger i en fil, som tillader enhver med fysisk adgang at finde ud af, præcis hvilke sider en tidligere bruger besøgte på et givent tidspunkt, skriver det britiske medie.

På samme måde gemmer IE og Safari personlige certifikater i en boks, selv efter den hemmelige browsing er afsluttet.

Firefox gemmer også data med browserhistorikken ved brug af sikkerhedscertifikater i en fil med navnet cert8.db, siger forskerne.

Firefox's private browsing bliver desuden undermineret, når en bruger vælger sidespecifikke indstillinger eller benytter nogle plug-ins, som Mozilla ellers har sagt god for. Også det kommende websprog HTML5 volder Firefox problemer i forhold til at skjule spor fra besøgte sider.

Internet Explorers InPrivate-surf giver også problemer, når en hjemmeside laver SMB-forespørgsler, fordi internetbrowseren deler kode med styresystemets Windows Explorer.

Forskerne har desuden påvist, at webadministratorer kan tjekke, om en bruger besøger en hjemmeside med privat surfing. Det sker ved at tjekke, om brugeren registrerer om en side har været besøgt eller ikke besøgt. The Register skriver dog, at det kan vise sig, at denne mulighed for at lure, om en besøgende er hemmeligt surfende, snart kan være forbi, eftersom trikket øjensynligt er baseret på et gammelt hul, der er lukket i Safari, snart bliver lukket i Firefox og sandsynligvis også bliver fixet i IE og Chrome.

Ved at bruge denne teknik, har forskerne dog fået bekræftet det, som mange måske allerede vidste: De fleste bruger privat browsing til at besøge pornohjemmesider, ikke til at skjule gavekøb eller nyhedslæsning, skriver The Register.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere