En fransk dommer afgjorde i slutningen af februar, at Valentin Lacambre kan gøres ansvarlig for det indhold, som ligger på hans Internet-server. Lacambre driver et stort web-hotel med 47.634 kunder, der har etableret hjemmesider på serveren. Den konkrete sag handlede om nøgenbilleder af fotomodellen Estelle Hallyday, som en af Lacambre's kunder havde lagt ud på sin hjemmeside. Rettens afgørelse betyder, at server-indehaveren skal hæfte for det indhold, der ligger på maskinen, hvilket omgående fik Lacambre til at lukke for sin tjeneste og dermed også de 47.634 hjemmesider, der lå på serveren altern.org.