Pengeafpresning mod e-handelsvirksomheder

Flere online-virksomheder rapporterer, at de i den seneste tid er blevet afpresset af hackere. Medmindre virksomhederne betaler hackerne store pengesummer, nedlægges de af hackerangreb.

En række hackere, som formodes at stamme fra Rusland og de øvrige Østeuropæiske lande, ønsker nu at tjene på deres "hacker-kompetencer".

Det sker ikke ved at tilbyde virksomheder en hjælpende hånd med IT-sikkerheden, men derimod ved at true virksomhederne til at betale store pengesummer. Nægter de at betale, bliver virksomhedens internetside nedlagt af hackerangreb.

Hackerne lægger ud med at sprede en virus med en applikation, som installerer sig selv på inficerede computere. Applikationen giver hackerne kontrol over de ramte computere.

Når et vist antal computere er inficerede, kapres de til Denial of Service-angreb mod virksomheder, som ikke betaler de beløb, som hackerne kræver. De kaprede computere bruges til at sende en stor mængde data mod de udvalgte virksomheder, hvis servere ikke formår at håndtere den ekstra trafik, som angrebet forårsager, hvorefter internetsiderne går ned.

Når det drejer sig om virksomheder, som alene eller hovedsagelig operer via internettet, formår hackerne dermed at forhindre virksomheden i at udføre sine forretninger.

Virksomhederne er blevet truede til at betale beløb op til 50.000 dollars. Nogle af virksomhederne har betalt beløbet, da det vil være dyrere for dem, hvis internetbutikken nedlægges.

Især er mange online-casinoer udsat for pengeafpresning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere