70 videns- og IT-virksomheder indgår samarbejde

En lang række mindre iværksættervirksomheder i Århus og omegn er gået sammen i et netværk, hvor de samarbejder om konkrete opgaver.

Mere end 70 vidensvirksomheder inden for IT, design, kommunikation, fremstilling og human ressource fra Århus-området har for nylig indgået samarbejde under navnet Net-Up.

Det nye samarbejde er det første af sin art i Danmark og skal give virksomhederne gennemslagskraft og tilføre flere ressourcer. I modsætning til andre eksisterende samarbejder og netværk er målet nemlig ikke blot at mødes et par gange om året til fyraftensmøder.

Derimod skal virksomhederne i Net-Up, der har base i Rosenholm Udviklingspark nord for Århus, blandt andet indgå i samarbejdskonsortier om konkrete opgaver. Og de skal hver især målrettet dygtiggøre sig gennem månedlige erfaringsudvekslingsmøder.

Det fortæller arkitekt Frits Hansen, der med sit firma Frits Hansen Tegnestue er en af deltagerne i samarbejdet, der gik i luften i foråret.

»Som mindre, nystartet virksomhed er man professionel på det faglige felt, men man er amatør til at drive en virksomhed. Derfor er det en utrolig styrke at indgå i et tæt samarbejde som Net-Up, fordi der er masser af sparringspartnere og folk med de samme udfordringer,« siger Frits Hansen.

Samarbejdet har også mere konkrete følgevirkninger:
»Efter jeg startede i Net-Up, har jeg fået væsentligt flere besøgende på min website. Jeg har også skiftet revisor til en deltager i samarbejdet, som viste sig at være væsentlig bedre end den foregående. Ligesom jeg har fået mange gode kontakter,« fortæller Frits Hansen.

Årsagen til, at Net-Up er opstået i netop Århus-området, er formentlig, at man her har en stor fokus på at give nyetablerede virksomheder gode vilkår. Det mener i hvert fald netværkskoordinator for Net-Up Søren R. Holm, der også er erhvervsdirektør i Rosenholm Kommune.

»Århus og de omkringliggende kommuner er kendetegnet af en gunstig erhvervsudvikling, fordi man satser på at give nyetablerede virksomheder en god start og øge deres muligheder for vækst. For eksempel gennem massiv iværksætterrådgivning og støtte til udviklingsparker og innovationsmiljøer," pointerer Søren R. Holm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere