Mp3-afspilleren kan gøre dig døv

Ifølge en ny schweizisk undersøgelse kan brugere af mp3-afspillere risikere at miste hørelsen.

Det kan være fristende at skrue op for musikken i mp3-afspilleren for at overdøve gadelarmen, men konsekvensen kan blive permanente høreskader eller i værste fald fuldstændig tab af hørelsen. Det konstaterer schweiziske forskere, der har testet lydstyrken i mp3-afspilleren.

EU har fastsat den maksimale lydstyrke til 100 decibel, men flere af modellerne overskrider denne grænseværdi. Med producentens egne øretelefoner og maksimal lydstyrke kommer nogle mp3-afspillere op på 103 decibel.

Det svarer til støjen fra en motorsav og kan medføre varige skader på hørelsen eller tinnitus, hvis man udsættes for musik med denne lydstyrke i mere end en time om ugen, mener forskerne.

Men helt galt går det, hvis man skifter producentens medleverede øretelefoner ud med sine egne. Så kan lydstyrken komme helt op på 116 decibel.

Langtidsvirkningerne kendes ikke, men de schweiziske forskere mener, at konsekvensen kan blive fuldstændig tab af hørelsen allerede i 40-50-års alderen.

Den kendteste producent af mobile musikafspillere, Apple, måtte på et tidspunkt helt fjerne sin iPod fra markedet i Frankrig fordi lydstyrken var for høj.

Apple har nu løst problemet med en software-opdatering, som tilpasser den maksimale lydstyrke til de europæiske regler - i USA er den maksimale grænse oppe på 115 decibel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere