Artikel top billede

Diamond Data politianmeldt for bedrageri

Mere end 20 vrede forbrugere har anmeldt it-onlineforhandleren Diamond Data fra Slagelse til politiet, der efterforsker sagen som bedrageri.

Siden årsskiftet har det tikket ind med politianmeldelser mod onlineforhandleren Diamond Data fra Slagelse, der af vrede forbrugere beskyldes for fup og svindel.

»Vi er nok oppe på mere end tyve anmeldelser nu, og vi er i gang med at samle alle informationerne sammen,« lyder det fra politikommissær Bent Ludvigsen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge politikommissæren bliver sagen efterforsket som bedrageri, og alle anmeldelserne mod it- onlineforhandleren går på samme forhold. For mens forhandleren trækker pengene, bliver varerne aldrig leveret.På forbrugerhjemmesiden Trustpilot.dk har indtil videre 123 forbrugere advaret andre forbrugere mod forhandleren.

»Ingen tvivl. Vi er blevet fuppet – alle sammen,« skriver en Diamond Data-kunde.

»Jeg anbefaler på det kraftigste, at andre holder sig langt fra Diamond-Data, dette svinske »firma« har simpelthen ingen moral og fortjener ikke at blive støttet med så lidt som bare en enkelt dansk øre,« lyder en anden kommentar på Trustpilots hjemmeside.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra direktøren i Diamond Data, Yahiya Hassan Al-Qot.

Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er Diamond Data stiftet af PMS Invest & Holding. Denne virksomhed gik konkurs den 22. december 2010. Af Diamond Datas seneste regnskab fra 2008/09 fremgår det, at forhandleren kom ud med et underskud før skat på knap 33.000 kroner.

Desuden kan det af ledelsesberetningen læses, at »ledelsen har valgt at fravælge revision. Det kommende regnskabsår skal heller ikke revideres.«




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere