Open source lagt på is af kommuner

84 procent af de danske kommuner vender ryggen til open source, viser en ny ComON-undersøgelse. Det sker selv om Teknologirådet for to år siden vurderede, at kommunerne kunne spare op mod to milliarder kroner årligt ved at gå over til open source.

Kun 12 procent af de danske kommuner bruger open source-software. Det viser en dugfrisk undersøgelse blandt landets kommuner, som IT-avisen ComON har foretaget.

Dermed går langt størstedelen af de kommunale it-chefer imod den opfordring, som Teknologirådet kom med for snart to år siden. Dengang blev hele den offentlige sektor opfordret til at gå over til open source, fordi det ville give besparelser på op til 5.100 kroner pr. ansat om året. I kommunalt regi ville det betyde en årlig besparelse på henved to milliarder kroner.

I undersøgelsen svarer 44 procent af de adspurgte it-chefer, at kommunen har undersøgt muligheden for open source-software, men fravalgt den. 40 procent siger at de end ikke har overvejet der eller vil gære det inden for den nærmeste fremtid. Kun fire procent er interesserede i et skifte til open source, og overvejer i øjeblikket, hvordan det skal forløbe.

Kommune it-ledelse kan ikke styre open source
Professor Mogens Kühn Pedersen fra Institut for Informatik på Handelshøjskolen i København stod i spidsen for den gruppe, der i 2002 gav anbefalingen til myndighederne. Den lave udbredelse af open source i kommunerne kommer ikke bag på ham. Forklaringen er, at de kommunale it-ledelser simpelthen ikke er kvalificeret til at tage de nye muligheder i brug, mener han.

»Open source gør sig gældende på et teknisk niveau, som ikke er tilgængeligt in-house i kommunerne, og derfor kan de kommunale it-ledelser ikke gennemskue styringen af open source-projekter,« siger han.

Det har fået de kommunale it-chefer til at holde sig til den software, som de kender, mener han.

I Kommunernes Landsforening erkender konsulent Michael Hald, at kommunerne ikke har højt nok kendskab til open source til at kunne høste gevinsterne, men han fremhæver samtidig, at der også er en del problemer.

»Et af problemerne ved open source, er at det på papiret ser flot ud, at man kan spare meget på licenserne. Men det beløb udgør kun 10-20 procent af de samlede udgifter ved at bruge it i administrationen. Og hvis det bliver sværere at bruge i hverdagen, så overstiger de administrative udgifter hurtigt, det man har sparet på licenserne,« siger Michael Hald.

Derfor gennemfører KL i samarbejde med blandt andet Videnskabsministeriet i øjeblikket et pilotforsøg, som skal måle fordele og ulemper ved at skifte til open source.

Læs i den trykte udgave af IT-avisen ComON:
KMD bremser kommunale milliardbesparelser
KMD: Kommunerne vil ikke skifte




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere