SDC køber system af konkursbo

SDC Udvikling har købt værktøjet Content Management & Deployment (CMD) fra konkursboet efter det nordjyske softwarehus Netnord. Forskerparken Novi har købt hostingforretningen af boet for at sikre eget netværk.

Det er lykkedes for konkursboet efter softwarehuset Netnord at sælge de to væsentligste aktiver fra selskabet.

Rettighederne til content management systemet, CMD (Content Management & Deployment) er solgt til SDC Udvikling, mens kernen i Netnords oprindelige forretning, webhosting og drift af IT-infrastruktur, er solgt til Forskerparken Novi.

Det oplyser de to virksomheder til Computerworld Online.

Ville sikre softwaregrundlag

I februar indgik SDC Udvikling en aftale med Netnord - der på konkurstidspunktet havde 21 ansatte - om at købe CMD-systemet. Det skulle bruges til at udvikle en ny selvbetjeningsplatform på - blandt andet til homebanking.

Underdirektør i SDC Udvikling, Erik Jakobsen, oplyser, softwarehuset bygger homebanking på J2EE. Der er 25 mand involveret i det arbejde, og her indgår CMD som det værktøj, der skal styre fremvisningen.

- Vi gik derfor ind og købte CMD for at sikre os mindst muligt mod problemer, fordi vi bruger mange ressourcer på arbejdet med homebanking, siger Erik Jakobsen.

21 medarbejdere mistede deres job ved Netnords konkurs, og SDC Udvikling ansætter ikke nogen af dem.

- Desværre. Men vi er i forhandlinger med en partner, der vil løfte opgave med at videreudvikle CMD. Det kræver adgang til kunder, men går det i orden, vil denne partner måske ansætte folk fra Netnord, siger Erik Jakobsen.

Novi starter egen hostingfirma

Køberen af hostingaktiviteterne fra konkursboet, Forskerparken Novi, vil overtage medarbejdere fra Netnord. Administrerende direktør for Novi A/S, Poul Ernst Rasmussen, kan dog endnu ikke sige, hvor mange det drejer sig om.

Der er stadig forhandlinger i gang, men det ligger imidlertid fast, at Novi vil bruge den nyindkøbte hosting til at gå ud og sælge hosting til virksomheder i Nordjylland.

- Vi vil da bruge muligheden for at udvikle forretningen og betjene flere uden for Novi. Derfor er vi glade for købet, der passer godt til os, siger Poul Ernst Rasmussen.

Den umiddelbare anledning til at byde på hosting- og e-mailaktiviteterne var - som i SDC Udviklings tilfælde - at sikre sig mod driftsmæssige problemer eller skift til nye leverandører.

- Alle de virksomheder, der bor i Forskerparken, er dybt afhængige af systemet. Gik vi ud og fandt totalt nye løsninger, så kunne vi skabe nye problemer. Derfor er vi glade for den nye ordning, siger den administrerende direktør.

Stiftere ude af forløbet

Lars Bo Nielsen og Christian Sodemann stiftede selskabet - og ingen af de to er med i frikøbene fra konkursboet. Christian Sodemann er ved at søge arbejde.

- Jeg har stillet mig op i køen af forhenværende IT-direktører. Jeg ønsker ikke at starte noget op selv, men håber på en lederstilling i IT-branchen, forklarer han.

Han ærgrer sig over konkursen, fordi Netnord ifølge ham var tæt på at have fundet det nødvendige beløb til at redde softwarehuset fra en konkurs.

- Det var et mindre beløb, som vi manglede for at kunne køre videre, men som vi bare ikke fik. Investorerne var der ikke. Men det er lidt bittert at se vores aktiviteter blive overtaget af andre for småpenge, siger Christian Sodemann.

Netnord gik ned med et underskud for 2001 på 830.000 kroner og en gæld på 4,9 millioner kroner - heraf 3,3 millioner kroner til Spar Nord Bank. Pengene gik sidste år især til udviklingsomkostningerne til CMD.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere