Office 2003-beta lagt på nettet ved en fejl

Microsoft lagde ved en fejl den seneste beta-version af Office 2003-pakken på nettet. I seks timer kunne den frit hentes ned af dem, der har adgang til MSDN.

Ved en fejltagelse blev Beta 2 af den næste Office kontorpakke liggende i seks timer på Microsoft Developer Network (MSDN), frit tilgængelig for både de udviklere og virksomheder som har adgang til tjenesten. Det skriver Cnet.

Den planlagte lanceringsdato for denne anden beta-version var ifølge tidligere bulletiner først i slutningen af kvartalet - og efter seks timer blev Office-pakken da også fjernet fra MSDN igen.

»Vi vil være sikre på at vi har al skrevet materiale klar, så brugerne får den mest mulige oplevelse med betaen,« forklarer en unavngiven Microsoft-talsmand til Cnet. Han tilføjer at betaen stort set er færdig, og forventes ude hos testerne i slutningen af kvartalet, ganske som planlagt.

Han ville ikke ud med, hvor mange som nåede at hente Office 2003-betaen i løbet af de seks timer, den var tilgængelig. Den første betaversion af Office 2003 blev udsendt i oktober. Den blev testet af omkring 12.000 betatestere - heraf 6.000 internt i Microsoft.

Med den fejlagtige offentliggørelse kom Microsoft samtidig til at afsløre navnet på den nye Office-pakke, der bliver Office 2003. Tidligere har den udelukkende været benævnt som Office 11.

Blandt nyhederne i Office 2003 er de nye programmer OneNote, der er en WordPad variant, samt programmet InfoPath, der tidligere har været kendt under navnet XDocs. InfoPath benytter XML til at samle stumper af information fra forskellige Office dokumenter i ét dokument.

Microsoft benytter også betaen til at teste sin nye udgave af Outlook - i denne version kaldet Outlook 2003 with Business Contact Management.

Microsoft forventer at den endelige version af Office 2003 kommer på hylderne til sommer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere