En virksomhed bør have udarbejdet klare regler for, hvordan medarbejderne må benytte deres arbejds-mail og internetforbindelse.
Hvilken form for information må medarbejderne ikke surfe rundt efter, og hvor meget må de downloade? Må medarbejderne sende private mails ? og når de forlader arbejdspladsen, må virksomheden da åbne mailboksen og tjekke den?
Det skal medarbejderen kunne finde svar på som ansat i en virksomhed.
Sådan lyder de konkrete forslag til retningslinier for e-mail og internet, som de to arbejdsmarkedsorganisationer Dansk Handel & Service og HK/Service er blevet enige om efter længere tids drøftelser.
Det er sager som eksempelvis fyringen af en medarbejder fra Haldor Topsøe for at sende en vittighed per mail, der har understreget behovet for retningslinier.
Forslagene til retningslinier er detaljerede og understreger blandt andet, at lovgivning om persondata skal overholdes.
Medarbejderne skal endvidere orienteres, såfremt deres mailboks skal tjekkes ? og ønsker virksomheden at læse private mails, skal den have et samtykke fra medarbejderen.
Retningslinierne kan studeres her.