DF: It-branchen har svigtet i valgkampen

Dansk Folkepartis it-ordfører mener ikke it-branchen har været god nok til at markere sig med it-emner i valgkampen. IT-Brancheforeningen mener at branchen og it-politikerne bærer et fælles ansvar.

Emner som hjemmehjælp, folkeskole og børnefamilier har været nogle af de dominerende i den tre uger lange valgkamp, som nu går på hæld. Men selv om it kunne være et vigtigt element på vejen mod en bedre folkeskole eller bedre hjemmehjælp, så har emnet været nærmest ikke eksisterende i valgkampen.

Og det bærer it-branchen selv en stor del af skylden for, mener Dansk Folkepartis it-ordfører Jørn Dohrmann.

»It-branchen har ganske enkelt ikke gjort nok for at sætte it på dagsordenen,« siger Jørn Dohrmann til IT-avisen ComON og fortsætter:

»Efter valget må branchens organisationer evaluere, hvad de kan gøre bedre i en kommende valgkamp,« fastslår Jørn Dohrmann.

Hos IT-brancheforeningen erkender direktør Jakob Lyngsø at branchen har svigtet.

»Den kritik tager vi til efterretning, og vi vil nu se på hvordan vi kan gøre det bedre fremover,« siger Jakob Lyngsø, der mener at it-branchen og it-politikerne bærer et fælles ansvar for at sætte it højere på den politiske dagsorden.

»Vi bærer et fælles ansvar. It-ordførerne bør også blive bedre til at fortælle deres almindelige folketingskolleger om de it-elementer, som kan være med til at gøre eksempelvis folkeskole og hjemmehjælp bedre,« siger Jakob Lyngsø.

Han opfordrer til at it-politikerne og branchen i fællesskab sætter sig ned og kigger på dette arbejde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere