Artikel top billede

Smart markedsføring eller fup?

Facebook-brugere lokkes til at dele tvivlsomme videoer. Bagmanden forsvarer konceptet.

Er det smart markedsføring eller fup når Facebook-brugere lokkes til at klikke på ”Synes godt om” knappen for at se en video med en pige der bliver kørt over? Sikkerhedsfirmaet CSIS er ikke i tvivl. I morges udsendte CSIS en advarsel mod de såkaldte likejacking-kampagner. Betegnelsen ”likejacking” hentyder til, at brugerne lokkes til at klikke på ”Like” knappen, som altså på dansk hedder ”Synes godt om”.

Det smarte er, at linket til Facebook-gruppen med videoen automatisk dukker op på ens profilside, hvis man har klikket på ”synes godt om”. Dermed kan alle vennerne se den, og så går det rigtigt stærkt. På ingen tid kan videolinket sprede sig til tusindvis af brugere.

CSIS har advaret mod Facebook-gruppen ”Denne pige blev kørt ned da hendes venner ville lave sjov med hende”, men i mellemtiden er der fundet snesevis af lignende eksempler. Alene ”Denne pige” gruppen har 135.000 personer, som har klikket på ”synes godt om”.

Hvis man klikker på knappen for at se videoen, bliver man flyttet over på en ekstern webside, hvor bagmanden tilsyneladende tjener på trafikken. Her vises vilkårlige reklamer.

ComON ville naturligvis gerne tale med ophavsmændene til ”Denne pige” gruppen. Men hverken i Facebook-gruppen eller på den eksterne webside, der linkes til, er det muligt at finde kontaktoplysninger.

Redaktionen er dog fredag eftermiddag blevet kontaktet af en de personer, der står bag kampagnen. Han ønsker at være anonym (hans identitet er redaktionen bekendt), men afviser kritikken overfor ComON.

”Det som der sker: Folk tilmelder sig vores gruppe. Folk deler siden med deres venner, og bliver automatisk redirectet til en side hvor videoen ligger. Vi får ikke adgang til nogle folks personlige oplysninger,” siger ejeren af Facebook-gruppen.

ComON har bedt ejeren om at svare på kritikken af Likejacking-konceptet og begrunde, hvorfor man har valgt netop denne form for markedsføring.

”Grunden til, at vi har valgt at bruge denne metode, hvor folk der vil se vores gruppe, skal dele gruppen på sin væg først, er for at få gruppen/budskabet ud til så mange som muligt, og derved få flere fans i vores gruppe. Princippet bag Facebook er jo, at man deler med sine venner,” lyder svaret.

Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS fastholder sin kritik.

”At han forsvarer sig er der intet at sige til, men det ændrer ikke ved det faktum at det de laver er "likejacking" og at formålet er at tjene lette penge på naive brugere,” siger Peter Kruse.

Han fortæller at CSIS nu har indrapporteret ”Denne pige” og en lang række andre grupper til Facebook som likejacking.

”De har oprettet mange sideløbende kampagner og vi har ingen problemer med at dokumentere at disse mennesker flytter almindelige brugere ind på websider som tilbyder indhold der er tvivlsomt. Jeg siger også netop at det ikke giver virus, men at kilderne og metoden kan give virus og det er det jeg finder ubetryggende,” siger Peter Kruse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere