Elektrikere uddannes til netværks-specialister

Manglen på kvalificerede medarbejdere får nu it-firmaerne til at tage utraditionelle midler i brug. Et nyt initiativ skal kvalificere elektrikere til at arbejde som professionelle netværkseksperter.

It-giganten Cisco har oprettet sin egen netværksuddannelse sammen med el-distributøren Solar. I første omgang får elektrikere og andre med håndværksmæssig baggrund mulighed for at videreuddanne sig til netværksspecialister.

»Med vores CCNA-kursus giver vi elektrikerne et rigtig godt tilbud om videreuddannelse og sikrer samtidig, at der kommer kvalificeret arbejdskraft på det vigtige it-område: Udvikling og drift af netværk. El-installatørernes kunder drager også fordel af, at elektrikerne får kompetencerne til at installere el og netværk på samme tid,« siger Peter Klint, kanalchef hos Cisco Danmark.

Det nye initiativ skal afhjælpe manglen på kvalificerede telefoni- og netværksspecialister i den danske it-branche. El-distributøren Solar, der samarbejder med Cisco om projektet, vurderer, at kun fem procent af de 1.800 el-installatører i Danmark har netværkskompetence i dag.

»Vi kan se en stor interesse for CCNA-uddannelsen, der giver både eksamenspapir og certificeringsbevis. El-installatørmarkedet går mod større integration af el, automatisering, energistyring, telefoni og netværk. Så selv om de fleste el-installatører har meget travlt, så ved de godt, at det er netværksvejen, der skal satses på. Derfor sætter arbejdsgiverne alligevel tid af, så deres folk kan komme på kurserne,« siger Bent Ole Jonsen, divisionchef for kommunikation hos Solar.

CCNA-uddannelsen udbydes som AMU-kursus på henholdsvis Vejle Tekniske Skole og Teknisk Erhvervsskole Center i Ballerup. Med AMU-tilskud kommer prisen for hver kursist ned på 100 kroner om dagen. Solar fortæller at interessen for det første kursus har været stor, og firmaet regner i de næste par år med at uddanne et trecifret antal elektrikere, der alle skal på kursus i to til tre dage om ugen i små tre måneder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere