Computercity og Elgiganten i HP-krig i Glostrup

Computercity i Glostrup forsvarede sig mod Elgiganten med vandpistoler da butikken i dag sammen med HP åbnede landets anden HP shop-in-shop ? knap en kilometer fra den første, som ligger hos Elgiganten.

Omkring 300 mennesker stod i kø, da Computercity i går åbnede landets anden HP shop-in-shop i deres varehus i Glostrup. Allerede fra morgenstunden stod åbningen dog i krigens tegn, da ansatte fra det nærliggende Elgiganten-varehus mødte op for at kapre kunder. HP eneste anden shop-in-shop i Danmark ligger nemlig hos Elgiganten knap to kilometer fra Computercity.

Computercity forsvarede med vandpistoler

»Vi vidste, at Elgigantens medarbejdere kom. Så vi havde købte nogle vandpistoler og sprøjtede på dem. Det må de forvente. når de kommer på besøg her, så får de krig,« siger Lasse Schneider landechef for Computercity i Danmark.

Hos Elgiganten griner landechef Jesper Boysen over træfningen i Glostrup, men henviser i øvrigt til salgschef Jan Kirkedal, der bekræfter at Elgiganten har blæst til krig i Glostrup.

Elgiganten: Uheldig placering

Det er tydeligt, at Jan Kirkedal ikke er helt tilfreds med, at HP har valgt at hjælpe en konkurrent med at etablere et stort shop-in-shop-koncepthos Computercity i Glostrup kun to kilometer fra den eneste anden shop-inshop i Danmark – nemlig hos Elgiganten i Glostrup.

»Der er ingen tvivl om, at det er uheldigt, at den skal ligge så tæt på,« siger salgschef Jan Kirkedal og fortsætter:

»Men hvad der er årsagen til at de lægger den 2 km fra os, det må HP svare på.«

HP: Næste shop-in-shop ikke i Glostrup

Hos HP sidestepper den skandinaviske salgsdirektør for consumer, Peter Kristensen, lidt på spørgsmålet om hvorfor Danmarks to eneste HP shop-in-shops begge skal ligge i Glostrup.

»Det er ikke fordi vi ønsker verden bedste markedsdækning i Glostrup. Det er rigtigt, at butikkerne ligger indenfor et lille geografisk område. Men det er et område, hvor der er mange mennesker og god trafik. De to butikker er også to forskellige butikker, der henvender sig til to forskellige kundetyper,« siger Peter Kristensen.

Den 60 kvadratmeter store HP shop-in-shop i Computercity kommer til at få lige så stor succes som den shop-in-shop, der ligger hos Elgiganten to kilometer nede ad Hovedvejen i Glostrup, mener Peter Kristensen.

»Men den næste shop-in-shop kommer ikke til at ligge i Glostrup,« tør Peter Kristensen dog godt indrømme.

Naturligt med HP-shop Glostrup

Han fortæller, at placeringen HPs shop-in-shop er noget, der blevet diskuteret og planlagt sammen med Computercity.

Her forsvarer Computercity-landechef Lasse Schneider Glostrup-placeringen.

»Computercitys varehus i Glostrup har eksisteret siden 1993. Det er vores største varehus, hvor der kommer rigtig mange mennesker fra København og opland,« siger Lasse Schneider.

Computercity-chef nedspiller konkurrencemomentet.

«Når vi siger krig, så er det jo med smil på læben. I virkeligheden så tror jeg vi supplerer hinanden godt. Det giver rigtig god mening for os, at have et shop-in-shop-koncept i vores butik i Glostrup. Vi har haft stor succes med den HP shop-in-shop, der ligger i vores varehus i Stockholm. Derfor er det naturligt, at vi også laver en her i København,« siger Lasse Schneider.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere