I anledning af frigivelsen af David Bowie's seneste album "Heathen" forudsiger sangeren i et interview med New York Times, at de store pladselskaber forsvinder inden længe.
- I de næste ti år vil musikbranchen, som vi kender den, totalt forandre sig, og intet kan forhindre det. Jeg er helt sikker på, at copyright eksempelvis ikke længere vil eksistere, siger Bowie.
Til den tid vil koncerter være den eneste indtægtskilde for kunstnere, mener Bowie. Det nye album "Heathen" er udsendt gennem hans eget selskab Iso, som har indgået en tidsbegrænset distributionsaftale med Sony.
- Jeg ved slet ikke, hvorfor jeg skulle have en pladekontrakt om nogle år, for distributionskanalerne vil alligevel forandre sig radikalt og pladeselskaberne kommer ikke til at spille en rolle, siger han.
(Kilde: Futurezone / NYT)