It-virksomheder inviterer unge til åbent hus

Igen i år strømmede unge gymnasie- og handelsskoleelever ud til virksomhederne til teknologiens egen kulturnat, it-natten. ComON fulgte it-natten hos ECCO i Tønder.

Hvor mange unge har lyst til at være i it-chefens sko? Dét spørgsmål stillede man sig i år blandt andet hos ECCO i Bredebro, som deltog for første gang i det årlige arrangementet for gymnasie- og handelsskoleelever, it-natten. Landet over holdt mere end 100 virksomheder åbent hus for de unge, som er en eftertragtet råvare i it-branchen. Ifølge de seneste tal havde omkring 1.500 unge tilmeldt sig til de 54 busture rundt til virksomhederne. Blandt dem var lidt under 20 på Tønder-egnen, hvor ComON fulgte it-natten hos den danske skoproducent ECCO. Det er en virksomhed, hvor it hører med til kernekompetencerne, forklarer it-direktør Keld Moestrup.

Selvom det sønderjydske Bredebro ligger langt fra storbyerne - og selvom ECCO ikke er en it-virksomhed - har selskabet ikke haft alvorlige problemer med at rekruttere medarbejdere, heller ikke til de tunge stillinger.

»I de senere år har vi oplevet, at det er blevet sværere at finde de rigtige it-medarbejdere. Jeg vil nu ikke sige, at det nåede at blive et problem for os, men det har været en udfordring,« siger Keld Moestrup.

Beliggenden i det sønderjydske har også sin fordele - når først medarbejderne har flyttet teltpælene til Tøndermarsken, så skal der meget til, før man flytter igen til et nyt job - den næste internationale it-arbejdsplads ligger ikke lige om hjørnet. Dermed oplever ECCO ikke den samme konkurrence om arbejdskraft som virksomheder i København, hvor it-afdelingerne nærmest ligger dør om dør.

Men den faldende interesse blandt de unge for it-uddannelserne kan blive et problem på længere sigt, og derfor satser selskabet på at gøre en indsats for at overbevise de unge om, at man ikke behøver være nørd for at arbejde i en it-afdeling.

»Det er vigtigt for os at få fortalt de unge, at et it-job ikke bare er ensbetydende med tastearbejde fra morgen til aften. Der er så mange andre muligheder i it-afdelingen, lige fra support til procesoptimering,« siger Keld Moestrup.

ECCO beskæftiger 65 it-medarbejdere på sit hovedkontor i Bredebro ud af en samlet arbejdsstyrke i Danmark på omkring 500 ansatte. Dertil kommer 20 medarbejdere i udlandet, hvor selskabets produktion i dag er placeret. På verdensplan er Ecco en gigant med 15.000 medarbejdere.

Keld Moestrup fremhæver at kønsfordelingen i selskabets it-afdeling er mere jævn end på mange andre it-arbejdspladser. Fire ud af ti it-medarbejdere i ECCO er kvinder - det gælder dog ikke de traditionelle it-områder som programmering og drift, der stadig domineres af mænd.

Han mener at uddannelses-institutionerne bør undervise mere i forretningsforståelse og de konkrete systemer, der anvendes ude hos virksomhederne.

»Jeg kan på den ene side godt forstå, at man er bange for at forlove sig med en af de store leverandører som SAP og Microsoft, men man må bare erkende, at deres løsninger bruges i rigtig mange virksomheder, så hvorfor ikke sætte det på skemaet?« siger Keld Moestrup.

I Danmark uddannes knap 1.000 med en videregående it-uddannelse om året - og det er for lidt til at mætte branchens efterspørgsel. Der opslås omkring 100 nye jobs inden for it pr. dag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere