Speednames på erobringstogt trods nyt million-tab

32 millioner kroner kostede det Speednames at holde gang i forretningen i 2003. I år er kursen dog sat mod bedre tider, og en ekspansion til en række europæiske lande er under forberedelse.

Trods endnu et stort økonomisk smæk, forbereder den danske domænevirksomhed Speednames nu en storstilet europæisk ekspansion, som skal gøre virksomheden til et af Europas største på området.

I øjeblikket har Speednames ud over det danske hovedkontor afdelinger i Sverige, Tyskland og Schweiz, men ifølge selskabets aggressive vækstplan skal der over de næste tre år mures nye kontorer op flere andre steder i Europa, således at selskabet i 2007 dækker hele Europa.

»Vi har listet landene i rækkefølge, og forbereder i øjeblikket opstart i andre lande end de fire, vi er i nu. Men jeg kan ikke sige om, det bliver i år eller først til næste år, at vi tager det næste skridt,« forklarer Speednames' administrerende direktør Mogens Nielsen til IT-avisen ComON.

Selskabets ønskekunder er virksomheder, der spreder deres aktiviteter i flere forskellige lande, hvilket blandt andet er baggrunden for selskabets indtog i Schweiz tidligere i år. Derfor står de største europæiske markeder som Frankrig og England ikke nødvendigvis øverst på erobringslisten, forklarer direktøren, der i stedet nævner Benelux-landene som oplagte mål, selv om han ikke vil afsløre de konkrete planer.

Opskruede dotcom-værdier belaster regnskab
De markante vækst-planer kommer i kølvandet på et år med økonomisk, hvor regnskabet endnu engang bød på et markant million-underskud. Hele 31,7 millioner kroner tabte Ascio-koncernen, hvor Speednames er et af selskaberne. Ifølge Mogens Nielsen skyldes en stor del af tabet en række afskedigelser i starten af 2003, samt afskrivninger på selskabets goodwill, som i de lystige dotcom-dage skruede op til højt niveau, baseret på forventninger om en snarlig guldregn.

»Lige som en række andre selskaber i branchen bærer vi rundt på en goodwill-post, som betyder at bundlinje-resultatet bliver belastet kraftigt,« forklarer Mogens Nielsen.

Efter det store underskud udgør selskabets egenkapital nu 94,7 millioner kroner.

Selve driften af forretningen gav et underskud på 14,9 millioner kroner i 2003. Størstedelen af tabet kom dog ind i starten af 2003 og siden da har selskabets drift udvist forbedringer. I første kvartal af 2004 tabte selskabet således blot 750.000 kroner, mens der i 2. kvartal ventes et driftsoverskud (det såkaldte EBITDA) på 600.000 kroner.

For hele året venter Ascio-koncernen er driftsoverskud. Selskabet offentliggør ikke selve omsætningen, men oplyser at man forventer at salget skal vokse med en tocifret procentsats i 2004.

Bag Ascio står blandt andet Internet Ventures Scandinavia, Vækstfonden, Nordic Venture Partners, Gudme Raaschou Technology samt de to stiftere Nikolaj Nyholm og Mickey Beyer Clausen.

Ascio i tal - 2003
Driftsresultat: -14,9 mio. kr. (-17 mio. kr.)
Årets resultat: -31,8 mio. kr. (-23,3 mio. kr.)

Note: 2002-tal i parentes, 2002-tallene gælder kun seks måneder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere