Ydmygelsen var total, da en piratdømt brite blev tvunget til at indrykke en annonce til spot og spe i et computertidsskrift for egen regning.
Microsoft har med et EU-direktiv om ophavsret i hånden, tvunget M.A Jabarkhail til at bekende sin skyld ved for egen regning at indrykke en annonce i pc-tidskriftet PC Retail Magazine. Annoncen kostede Jabarkhail cirka 4000 danske kroner.
Den digitale udstilling af pirater er et led i Microsofts korstog mod handlen af illegal software på især onlineportalen Ebay.
I øjeblikket har Microsoft sagsøgt 55 personer for piratvirksomhed af samme karakter, og som risikerer at blive trukket gennem den samme mølle som Jabarkhail.