Artikel top billede

Eksperiment: Lev uden Google i en uge

Det er lige så svært at stoppe med at ryge.

Det er svært at undgå Googles søgemaskine eller andre Google-produkter, hvis man søger rundt på nettet. Så kan det over hovedet lade sig gøre at bruge tid på nettet uden at støde på Google?

Det har en journalist på Cnet sat sig for at undersøge.

Han ville leve en uge uden at bruge Google, som han ellers er i daglig berøring med. Og et farvel til Google betyder ikke blot, at han skal takke nej til en hjælpende hånd fra søgemaskinen. Det betyder også en embargo mod korttjenesten Google Maps, YouTube og Gmail.

Og selv om Google stikker sit ansigt frem mange steder på nettet, så var eksperimentet faktisk ikke umuligt at gennemføre, fortæller journalisten.
Han havde ellers valgt et dårligt tidspunkt at gennemføre eksperimentet på. Nemlig i en periode, hvor han er i færd med at planlægge et bryllup, købe hus og arrangere en ferie. Men selv om han har for vane at hente hjælp hos Google, så fandt han alternativer.

“Der er ikke nogen grund til at klage over, at Google stort set har sat sig på hele internettet. Hvis du ikke har lyst til at bruge deres tjenester, så er det også meget sjældent, at du bliver nødt til at gøre det. Og du går ikke glip af meget ved at finde alternativer,” skriver Tom Krazit.

Søgemaskiner
Når det kom til søgemaskiner valgte han Bing som alternativ uden de store forringelser. Yahoo er også en mulighed. Yahoo Mail erstattede Gmail. Og som erstatning for Google peger han på Microsoft Office Live Workspace.

YouTube var sværere at undgå, fordi videosiden ubetinget er den mest anvendte. Derfor var han nødt til at ignorere mange sjove links fra venner og bekendte i testperioden. En erstatning for Google Reader var også svær at finde, men han endte med vælge NetNewsWire.
Det lykkedes ham alligevel ikke at undgå Google i test-ugen. Han havde nemlig glemt, at hans iPhone-kalender var synkroniseret med Google Calendar.

Ikke crack
Eksperimentet er inspireret af en Microsoft-ansat, der i en paneldebat sagde, at det ville svare til at stoppe med at ryge, hvis man ville holde op med at bruge Googles produkter.

Men den påstand mener Tom Krazit ikke, der er belæg for.

“Google er en vane. Rygning er en afhængighed. Og Google lever i store træk op til sit løfte om at undlade at låse deres brugere fast. Jeg har kun savnet få Google-tjenester i perioden og det skyldes primært, at jeg ikke kendte nok alternativer,” siger Tom Krazit.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere