Artikel top billede

Googles bogmonopol skudt i sænk

Efter massiv modstand mod Googles planer om, at digitalisere store dele af verdenslitteraturen er planerne nu udskudt.

Googles planer om, at digitalisere store dele af bøgerne i de amerikanske biblioteker er skudt sønder og sammen. I den seneste tid har et væld af stater og oganisationer klaget over planerne. Senest udtrykte det amerikanske justitsministerium stærk betænkelighed ved projektet. Det har reelt sendt Googles bibliotek til tælling.

Google biblioteket byggede ellers på et forlig med den amerikanske forfatterforening og amerikanske udgivere. I 2005 klagede forfatterforeningen over Googles planer. I oktober sidste år nåede parterne frem til et forlig, der ville sikre foreningens medlemmer en del af indtægterne på blandt andet annoncer.

Men Google og den amerikanske forfatterforenings aftale om at dele indtægterne fra Google Books i porten var lige smal nok. For eksempel findes der forfattere, der ikke er amerikanere, og de har protesteret voldsomt over digitaliseringen af de af deres bøger, der findes i amerikanske biblioteker. Også amerikanske forskere har klaget, da aftalen mellem Google og forfattere og udgivere mere fokuserer på at maksimere profitten end på, at gøre bøgerne tilgængelige for så mange som muligt.

Den overordnede frygt er dog, at Google får noget nær monopol på digitaliserede bøger med aftalen.

Forliget skulle godkendes ved domstolene den 7. oktober i år. Men nu er afgørelsen udskudt. Både Google og Authors Guild og Association of American Publishers kan se, at forliget er chanceløst ved domstolen, - derfor bad de domstolen ved New York om at få afgørelsen udskudt. Det lykkedes.

I sin begrundelse skrev dommer Denny Chin, at:

"Det nuværende forlig rejser mange spørgsmål. Det er ikke mindst demonstreret af den massive modstand, det har mødt fra lande, stater, organisationer, forfattere og juraprofessorer," skrev han.

I lighed med justitsministeriet mener han dog, at Google Books vil have stor værdi for befolkningen, hvis det bliver udformet på en langt mere retfærdig måde.

"Forliget ville rumme mange fordele for samfundet. Hvis et fair forlig kan indgås, så vil det blive et gode for samfundet," skrev han.

Justitsministeriet er blandt andet bekymret over det monopol som Google reelt vil få på digitaliseret viden. Google siger, at deres mission er at gøre viden tilgængelig for alle, men de har nu også tænkt sig at tjene en skilling på de annoncer der kan ligge i forbindelse med Google Books.

Parterne i sagen forhandler om et nyt forlig. Google vil også digitalisere bøger i resten af verdens biblioteker.

I artiklen Google Books kan blive Det Sidste Bibliotek, kan man læse mere om sagen. Blandt andet det synspunkt, som den tidligere franske nationalbiblioteksdirekter giver udtryk for her:

"Det er ikke tåleligt at give ansvaret for udvælgelsen af bøger, det verdensomspændende herredømme over den måde, de skal digitaliseres på og så godt som eneretten til deres indeksering på nettet til nogen, som ene og alene lever af reklameprofit og er forankret i den amerikanske kultur".

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere