Europæisk GPS-rival starter i 2014

Nu ligger det fast at Galileo er klar til brug i begyndelsen af 2014.

Man kunne næsten få den tanke at EU er faret vild på vejen mod det nærmest sagnomspundne satellit-navigationssystem Galileo, der skal gøre Europa uafhængig af det amerikanske militære GPS-netværk, men nu ser det langt om længe ud til, at de afgørende kontrakter er faldet på plads.

Og EU-Kommissionen fortæller på den baggrund, at Galileo-signalet bliver tilgængelig fra begyndelsen af 2014 – forudsat selvfølgelig at man har en kompatibel modtager.

Galileo har været ramt af utallige forsinkelser og uenighed om finansiering af de næsten 30 milliarder kroner, som projektet forventes at koste. Den private industri trak sig ud af projektet for to år siden og efterlod EU-landene med hele milliard-regningen, som nu skal dækkes gennem landbrugs-budgettet. EU-parlamentet godkendte den nødvendige finansiering i efteråret 2009.

I 2014 skal Galileo være klar til drift med 30 satellitter i kredsløb og tre kontrolcentre på jorden. EU-kommissionen mener at Galileo vil skabe tusindvis af arbejdspladser i medlemslandene, men kritikere mener, at projektet er for dyrt.

Desuden kan det blive svært for Galileo at trænge igennem på et marked, der allerede er domineret af GPS-teknologien. Rusland og Kina arbejder ligeledes på nye systemer til satellit-navigation.

En aftale mellem EU og USA skal dog sikre, at begge systemer vil benytte den samme frekvens til det civile signal. Dermed bliver det billigere at producere navigationsudstyr, der både understøtter Galileo og GPS.

Tre af de seks afgørende kontrakter for Galileo-projektet er netop faldet på plads. Italienske ThalesAleniaSPace skal stå for systemunderstøttelse, tyske OBH System skal levere de første 14 satellitter og franske ArianeSpace skal sende dem op fra Fransk Guiana. Den første start med russiske Sojus-raketter er planlagt til 2012. Der er allerede opsendt to testsatellitter.

Foruden det åbne, gratis Galileo-signal (Public Regulated Service) er der også en søge- og redningstjeneste (Search and Rescue Service), en sikkerhedskritisk tjeneste (Safety-of-Live-service) og en kommerciel tjeneste.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere