Aalborg-medarbejdere overtager Ericsson-produkt

Med oprettelsen af aktieselskabet Blip Systems overtager 10 medarbejdere fra Ericsson i Aalborg ansvaret for BlipNet, en Bluetooth-løsning, som de nye ejere mener, har globalt potentiale.

BlipNet er en Bluetooth-infrastruktur med et centralt programmerings-interface, API, og med management-funktionalitet. BlipNet kan typisk anvendes ved indendørs positionering, hot spot-tjenester og ved betaling.

BlipNet sælges som færdige løsninger udviklet in-house eller sammen med partnere samt som Bluetooth-relaterede konsulent-tjenester for virksomheder, der gerne vil evaluere den trådløse teknologi.

»Vi glæder os over, at det bliver nogle af Ericsson Danmarks egne medarbejdere, der fører BlipNet-produktet videre. Forskellige fremtidsscenarier for BlipNet blev undersøgt i processen, men vi
valgte at støtte dette glimrende initiativ fra medarbejdernes side og ser frem til at følge Blip Systems fremover,« kommenterer Ib Byder, som er administrerende direktør for Ericsson Danmark.

»BlipNet er et bredt anvendeligt produkt for alle, der ønsker at give brugere af mobiltelefoner og håndholdte computere adgang til lokale services. BlipNet har været på markedet nogle år og har sammen med Bluetooth-teknologien udviklet sig til en stabil og let anvendelig platform. Efter flere test med globale partnere og tæt kontakt med mulige serviceudbydere, applikationsudviklere og producenter af mobiltelefoner og håndholdte computere, føler vi at vi har et godt produkt, der kan anvendes i en bred vifte af miljøer og kundesegmenter,« udtaler Peter Knudsen, som er direktør i den nystartede virksomhed.

Filosofien bag BlipNet er at gøre det så let som muligt for udbydere af trådløse tjenester at etablere og drive en Bluetooth-infrastruktur, forklares det. Anvendelse af API'et kræver ikke dyb Bluetooth-viden, lover folkene bag Blip Systems.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere