Amazon: Kindle skal ikke ligne iPad

Amazon vil ikke udstyre sin Kindle med en farveskærm og den skal heller ikke ligne iPad.

På den årlige generalforsamling i Seattle kunne Amazon-chef Jeff Bezos tirsdag fremlægge sin strategi for at møde udfordringen fra den nye iPad, som – blandt meget andet – også kan bruges til at læse digitale bøger. Det er et angreb på Amazon, som har forsøgt at etablere sig dels som forhandler af e-bøger – i forvejen er Amazon verdens største boghandel for fysiske bøger på nettet – og dels som leverandør af det apparat, der skal bruges til at læse bøgerne, nemlig Kindle.

Der spekuleres på om Amazon vil forsøge at videreudvikle Kindle og gøre den til en rigtig tavlecomputer. Den udgave, der sælges i USA, har allerede en indbygget webbrowser, men den er deaktiveret i den internationale udgave, fordi den mobile enhed roamer fra et amerikansk net.

Men Jeff Bezos sagde på generalforsamlingen, at Amazon vil fokusere på det, man er bedst til – nemlig e-bøger. Det skriver Wall Street Journal. Han afviste også, at der er planer om at udstyre Kindle med en farveskærm ligesom iPad. I det hele taget skal Kindle ikke ligne iPad og Amazon mener at man har fat i en helt anden målgruppe – nemlig de såkaldt ”seriøse” læsere, som dog ifølge Bezos kun repræsenterer 10 pct. af de amerikanske husholdninger.

Kindle har en E-Ink-skærm, som – i hvert fald ifølge Amazon – skulle være mere læsevenlig end det display, der er indbygget i iPad. Fordelen ved E-Ink er blandt andet, at skærmbilledet bevares selv når der slukkes for strømmen. Der arbejdes også på E-Ink displays med farver, men indtil videre eksisterer de kun som prototyper.

Amazon vil fokusere på at udvide sit sortiment af digitale bøger til lave priser, men selskabet vil ikke fortælle, hvor mange digitale bøger der er solgt. Men Amazon har allerede signaleret, at salget af e-bøger har større betydning end salget af Kindle-enheder. Det nødvendige læseprogram til Kindle-bøger tilbydes således gratis til et meget bredt udvalg af platforme – selv til iPad.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere